Eftersyn af centrifuger – hvad siger reglerne egentlig?

En praktisk guide til gymnasier og laboratorier

Mange skoler og gymnasier er i tvivl om, hvilke krav der faktisk gælder for eftersyn af centrifuger. Noget af usikkerheden skyldes, at reglerne er blevet ændret, mens ældre formuleringer stadig lever videre i markedet og i daglig praksis.

Denne artikel gennemgår det gældende regelgrundlag, forklarer forskellen til de tidligere regler og viser, hvordan man i praksis kan leve op til kravene på en enkel og omkostningseffektiv måde.

Det gældende regelgrundlag

Den centrale bekendtgørelse i dag er Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler (BEK nr. 428 af 05/04/2022). Bekendtgørelsen kan læses her:

• https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/428.

Det er denne bekendtgørelse, der i dag regulerer anvendelsen af tekniske hjælpemidler, herunder også laboratoriecentrifuger i undervisningsmiljøer og på laboratorier.

I bekendtgørelsens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser fremgår det udtrykkeligt, at følgende bekendtgørelser ophæves:

• Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler
• Bekendtgørelse nr. 776 af 25. november 1991 om centrifuger

Det er vigtigt, fordi en del af de udsagn, man stadig møder om centrifuger, stammer fra den ophævede centrifugebekendtgørelse og ikke fra den gældende bekendtgørelse.

Hvad siger § 25 helt konkret?

Det centrale udgangspunkt findes i § 25 i den gældende bekendtgørelse:

“Eftersyn skal foretages af en sagkyndig person. Eftersyn skal gennemføres efter fabrikantens anvisninger eller på anden ligeså forsvarlig måde. Såfremt fabrikanten ikke har angivet et eftersynsinterval, skal der gennemføres et eftersyn mindst hver 12. måned, medmindre anvendelsen af det tekniske hjælpemiddel tilsiger noget andet.”

Bestemmelsen skal læses præcist:

• Eftersyn er et krav, når udstyret er omfattet af reglerne om regelmæssige eftersyn.
• Fabrikantens anvisninger kommer først.
• Hvis fabrikanten ikke har angivet et interval, er udgangspunktet mindst hver 12. måned.
• Der kan gælde noget andet, hvis selve anvendelsen tilsiger det, eller hvis der findes særlige regler for en bestemt udstyrstype.

For centrifuger betyder det, at man ikke ukritisk bør gentage gamle udsagn om, at alle centrifuger altid skal have et årligt eftersyn efter den gamle centrifugebekendtgørelse. I dag er udgangspunktet i stedet den generelle regel i § 25, læst sammen med producentens anvisninger og den konkrete anvendelse.

Hvorfor nævner mange stadig et årligt lovpligtigt eftersyn af centrifuger?

Forklaringen findes i den tidligere særlige regulering. I den ophævede Bekendtgørelse nr. 776 af 25. november 1991 om centrifuger stod der i § 16, at centrifuger til erhvervsmæssig brug skulle underkastes eftersyn mindst én gang om året af leverandøren eller en anden sagkyndig.

Det var altså et særskilt og eksplicit krav i den gamle centrifugebekendtgørelse. Men den bekendtgørelse er nu ophævet og erstattet af den nuværende, generelle regulering i BEK nr. 428 af 05/04/2022.

Det er netop derfor, man i dag skal være præcis: Det historiske udsagn var rigtigt under det gamle regelgrundlag, men det er ikke længere i sig selv dækkende som beskrivelse af gældende ret.

Hvad er et eftersyn efter bekendtgørelsen?

Bekendtgørelsen definerer et eftersyn som en undersøgelse af et teknisk hjælpemiddel i sin helhed. Formålet er at sikre, at udstyret fortsat kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at fejl, skader og begyndende svigt opdages i tide.

Et eftersyn er derfor ikke nødvendigvis det samme som et stort servicebesøg. For små laboratoriecentrifuger vil eftersynet ofte bestå af en systematisk sikkerhedskontrol, hvor man ser på de forhold, der reelt har betydning for sikker anvendelse.

Hvad betyder “sagkyndig person”?

I den gældende bekendtgørelse er begrebet defineret direkte. Ved en sagkyndig person forstås:

“En person, der har det nødvendige faglige kendskab samt eventuel uddannelse til at kunne gennemføre den pågældende kontrol, eftersyn, vedligeholdelse, afprøvning, beregning m.v. og foretage de relevante sikkerhedsmæssige vurderinger.”

Det er altså en funktionsbestemt definition. Kravet handler om, at personen skal kunne udføre opgaven fagligt forsvarligt. Det handler ikke i sig selv om en bestemt titel, et bestemt kursusnavn eller en bestemt autorisation.

For små laboratoriecentrifuger betyder det typisk, at en intern medarbejder godt kan være sagkyndig, hvis vedkommende:

• kender centrifugens opbygning og funktion
• kan identificere revner, slid, korrosion, fejl i låsemekanismer og unormale vibrationer
• kan vurdere, hvornår udstyret skal tages ud af drift
• kan dokumentere eftersynet på en saglig og sporbar måde

Hvis de kompetencer ikke findes internt, må man hente dem udefra. Det afgørende er kompetenceniveauet, ikke om opgaven løses internt eller eksternt.

Kompetencen kan være opnået ved selvstudie, sidemandsoplæring eller deltagelse i kurser.

Hvordan forstås “sagkyndig” i andre sammenhænge?

Den samme måde at forstå begrebet på går igen i andre områder. For tekniske hjælpemidler generelt er pointen, at den sagkyndige skal have tilstrækkelig viden til at kontrollere det konkrete udstyr og foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige vurderinger.

Det minder om den måde, begrebet bruges ved eftersyn af andre typer udstyr. Ved eksempelvis visse former for værktøj, maskiner, løfteredskaber og beslægtet udstyr er det også den konkrete faglige indsigt i udstyrets funktion, fejltyper og risici, der er afgørende.

På samme måde ser man i praksis på området for håndildslukkere og andet brandslukningsudstyr, at der sondres mellem almindelig egenkontrol og autirisationskrævede serviceeftersyn og trykprøvninger. Her er tankegangen tilsvarende: Den, der udfører kontrollen, skal vide, hvad der kigges efter, og hvornår udstyret ikke længere kan anses for driftsklart eller sikkert.

Man skal dog være præcis her: Reglerne for håndildslukkere, brandmateriel og andre udstyrstyper følger ikke samme bekendtgørelse eller samme tekniske standarder som centrifuger. Pointen er derfor ikke, at reglerne er identiske, men at forståelsen af ordet sagkyndig i praksis ofte følger samme logik: relevant viden, relevant erfaring og evnen til at træffe fagligt forsvarlige beslutninger.

Hvornår kræver reglerne dokumentation?

Efter § 27 skal resultaterne af eftersyn af tekniske hjælpemidler omfattet af §§ 24 og 26 registreres, opbevares i en passende periode og være tilgængelige for Arbejdstilsynet. Hvis det pågældende tekniske hjælpemiddel anvendes på skiftende arbejdssteder, skal dokumentation for eftersynet desuden kunne medfølge.

For små centrifuger i et undervisningsmiljø er kravet i praksis enkelt: Man skal kunne vise, at eftersynet er gennemført, hvem der har udført det, hvornår det er sket, og hvad resultatet blev.

En enkel dokumentation kan for eksempel indeholde:

• identifikation af centrifugen, fx fabrikat, model og inventarnummer
• dato for eftersyn
• navn og funktion på den sagkyndige person
• hvilke kontrolpunkter der er gennemgået
• eventuelle fejl, bemærkninger eller begrænsninger
• konklusion, fx “godkendt til fortsat brug” eller “taget ud af drift”

Det behøver ikke være tung administration. Et enkelt skema eller et kort journalark vil ofte være nok, hvis det er udfyldt ordentligt og opbevares systematisk.

Hvornår skal der laves et særligt eftersyn?

Efter § 26 skal et teknisk hjælpemiddel gennemgå et særligt eftersyn ved en sagkyndig person, inden det tages i brug igen, hvis det har været udsat for specielle forhold, som kan have forringet sikkerheden. Bekendtgørelsen nævner blandt andet:

• ændringer
• uheld
• naturbegivenheder
• længere tids stilstand

For en centrifuge vil det typisk være relevant efter tab, stød, synlige skader, usædvanlige driftsproblemer eller længere perioder uden brug, hvis der er tvivl om dens tilstand.

Sådan kan du selv udføre et praktisk eftersyn

Når juraen først er på plads, bliver den praktiske del heldigvis forholdsvis enkel. For de små centrifuger, der typisk står på gymnasier og i undervisningslaboratorier, kan et forsvarligt eftersyn ofte gennemføres med en enkel og systematisk fremgangsmåde.

1. Start med at gøre det sikkert

• Sluk centrifugen og afbryd strømmen.
• Sørg for, at udstyret er rent og tørt.
• Find fabrikantens brugsanvisning frem, hvis den er tilgængelig.

2. Lav en grundig visuel kontrol

Her findes mange af de fejl, der betyder mest i praksis.

• Tjek rotor og rotorholdere for revner, deformation, misfarvning, korrosion eller anden skade.
• Kontroller låget og låsemekanismen.
• Se efter skader på kabinet, hængsler, knapper og ledninger.
• Kontroller, om der er løse dele eller tydelige tegn på unormalt slid.

3. Lav en simpel funktionstest

• Start centrifugen uden belastning, hvis fabrikantens anvisninger tillader det.
• Lyt efter unormale lyde.
• Vær opmærksom på vibrationer eller uro under opstart og nedbremsning.
• Kontroller, at betjeningsfunktioner og eventuelle sikkerhedsfunktioner virker som de skal.

4. Test under normal belastning

• Kør centrifugen med en belastning, der svarer til normal brug.
• Kontroller, at den står stabilt.
• Vurder, om den kører jævnt uden usædvanlige rystelser.

5. Vær konsekvent, hvis noget ikke ser rigtigt ud

Det er bedre at stoppe én gang for meget end én gang for lidt. Hvis der er revner, tydelige skader, kraftige vibrationer eller problemer med låget, bør centrifugen tages ud af drift, indtil forholdet er vurderet og afhjulpet.

6. Skriv eftersynet ned med det samme

Det tager som regel kun få minutter og sparer mange diskussioner senere.

En nøgtern tommelfingerregel om sagkyndighed

En praktisk måde at tænke det på er denne:

• Er udstyret enkelt, risikoen overskuelig og kompetencen til stede internt, kan et internt eftersyn ofte være fuldt tilstrækkeligt.
• Er der tvivl om skader, driftsstabilitet, rotorens tilstand eller fabrikantens krav, bør man hente ekstern faglig bistand.
• Er der sikkerhedskritiske fejl, skal udstyret tages ud af drift med det samme.

Det er som regel den mest enkle, sikre og økonomiske måde at leve op til reglerne på.

Konklusion

Det gældende regelgrundlag for centrifuger findes i dag i Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler (BEK nr. 428 af 05/04/2022). Bekendtgørelsen ophæver både Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler og den tidligere særregel Bekendtgørelse nr. 776 af 25. november 1991 om centrifuger.

Det betyder, at man i dag skal tage udgangspunkt i § 25, definitionen af sagkyndig person og de almindelige krav til dokumentation og sikker anvendelse. For de fleste gymnasier og laboratorier er det gode budskab, at reglerne kan opfyldes både korrekt og forholdsvis enkelt, hvis eftersynet udføres systematisk, fagligt forsvarligt og dokumenteres ordentligt.