Kundeservice:  9340 9800 eller info@labdidakt.dk

Stort lager i Fredericia – oftest dag til dag levering

Bestil uden konto, skoler kan vælge EAN fakturering.
Om LabDidakt

Skabt ud fra en passion for god naturfagsundervisning

Vi arbejder hver dag for at gøre det nemmere for lærere og undervisere at skabe engagerende, eksperimenterende og meningsfuld undervisning i naturfagene.

LabDidakts bygning i Fredericia
Historien

Fra ExperiMentor til LabDidakt

Virksomheden blev grundlagt i 2019 under navnet ExperiMentor ApS af folk med mange års erfaring inden for undervisningsudstyr og naturfagsdidaktik. Vi kendte udfordringerne fra praksis: begrænset tid, stramme budgetter og behovet for udstyr, der faktisk fungerer i undervisningen og ikke kun i teorien.

Derfor har vores tilgang fra starten været enkel: Vi udvælger undervisningsudstyr, som er praktisk anvendeligt, fagligt solidt og til at betale.

I 2024 tog vi næste skridt og formaliserede samarbejdet med det norske selskab LabDidakt AS. Sammen står vi stærkere, både fagligt og logistisk, og kan i dag tilbyde et bredere sortiment, bedre sparring og en endnu mere stabil leverance til danske skoler og uddannelsesinstitutioner.

Produkterne i webshoppen udvælges i samarbejde med en håndfuld uformelle samarbejdspartnere, der alle har stor erfaring med undervisning og apparatur i de forskellige fag.

Lageret hos LabDidakt i Fredericia
Reoler med varer på lageret

Mere end bare udstyr

Hos LabDidakt ser vi os som en samarbejdspartner. Vi hjælper gerne med sparring om valg af udstyr, idéer til undervisningsforløb og løsninger til konkrete projekter. Med eget lager i Danmark leverer vi hurtigt, ofte fra dag til dag, så undervisningen ikke behøver at vente.

Vi tror på, at gode eksperimenter skaber nysgerrighed, og at nysgerrighed er en af de stærkeste drivkræfter for læring. Derfor lægger vi vægt på kvalitet, ærlig rådgivning og en tæt dialog med vores kunder.

Mission og værdier

Det arbejder vi ud fra

Vores mission er at understøtte naturfagsundervisning i Danmark ved at levere pædagogisk relevant, kvalitetsbevidst og tilgængeligt laboratorie- og eksperimentelt undervisningsmateriale.

Faglig kvalitet

Vores produkter er udvalgt med fokus på faglig korrekthed og anvendelighed i undervisningen.

Tilgængelighed

God undervisning skal være mulig for alle. Derfor prioriterer vi fair priser, klar vejledning og hurtig levering.

Innovation

Vi følger udviklingen i undervisningsformer og teknologi og søger løbende nye løsninger, der kan styrke undervisningen.

Sikkerhed

Sikkerhed i laboratoriet er afgørende. Vi lægger vægt på udstyr og løsninger, der giver trygge rammer for elever og undervisere.

Hvem arbejder vi med?

Vi leverer undervisningsudstyr og sparring til en bred vifte af uddannelsesinstitutioner. Uanset niveau har vi fokus på løsninger, der passer til undervisningens rammer og målgruppe.

Vi sælger ikke til private

Kemikalier og udstyr til organisk kemi leveres udelukkende til uddannelsesinstitutioner og virksomheder med dokumenteret behov.

Ofte stillede spørgsmål

Er LabDidakt forhandler af PASCO i Danmark?

Ja. LabDidakt ApS er eneforhandler af PASCO Scientific i Danmark og leverer sensorer, dataloggere og tilbehør fra lager i Danmark.

Er SPARKvue gratis?

Ja. Med SPARKvue 5 er den fulde version gratis på alle understøttede platforme. Skolerne skal ikke længere købe licens til Mac og Windows.

Sælger I til private?

Nej. Vi sælger kun til skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Hvilke fag og klassetrin dækker I?

Fysik, kemi, biologi, natur/teknologi og geografi, fra indskoling til gymnasium.

PASCO

Eneforhandler af PASCO i Danmark

Danske skoler får én samlet indgang til PASCOs måleudstyr og sensorer, kombineret med lokal support og didaktisk sparring med afsæt i danske rammer og læreplaner.

Hos LabDidakt kan vi yde teknisk support og rådgivning og håndtere garanti- og serviceforhold. Opstår der behov for support, udvidelser eller supplerende indkøb til jeres eksisterende udstyr, er I velkomne til at kontakte os.

PASCO trådløs bevægelsessensor
Hurtig levering

dag til dag på lagervarer. Alle varer sendes fra dansk lager.

Tryg og sikker handel

30 dages fuld returret (gælder dog ikke på skaffevarer).

Kvalificeret kundeservice

Produktspecialister, som kender det danske undervisningssystem

Fleksibel betaling

Betal per EAN, faktura, Dankort, kreditkort eller Mobilepay