Nye AT-vejledninger pr. 1. januar 2026: Hvad betyder det for naturfag, elevforsøg og “forbudte” kemikalier?

OBS: Der er en nyere artikel om emnet her

 

Arbejdstilsynet går full Trump og drainer sumpen af regler – eller sagt lidt pænere: Der bliver ryddet op i gamle, ud-daterede vejledninger mm. Fremover bliver vejledningerne kortere og mere “juridiske” (lovfortolkning og sammenhænge i reglerne), mens praktiske forebyggelsestips flyttes over i særskilte materialer. (link)

Samtidig lægger Arbejdstilsynet op til nye vejledninger på flere centrale skoleområder – blandt andet “Unges arbejde” og “Elevers praktiske øvelser” – med forventet ikrafttrædelse pr. 1. januar 2026, og at de eksisterende vejledninger på områderne ophæves/udgår i december 2025.

Det kan lyde teknisk. Men i praksis handler det om noget helt konkret: Hvilke stoffer må elever overhovedet arbejde med – og hvornår bliver et stof “forbudt” i undervisningen?

Nedenfor kobler jeg ændringerne til en typisk henvendelse, som mange naturfagslærere, redaktører og skoleledere kender.

Den konkrete anledning: “Er kobberhydroxid-carbonat ulovligt i undervisningen?”

Vi fik en henvendelse om, hvorvidt kobberhydroxid-carbonat er “ulovligt” at bruge i undervisningen, fordi det er klassificeret som “H331 Giftig ved indånding” og derfor mærket med ”dødningehoved”.

 

 

 

 

 

 

 

Kernen i vurderingen er næsten altid denne:

• Hvilken CLP-klassificering (H-sætninger) har produktet?
• Er målgruppen grundskole eller ungdomsuddannelse – og er eleverne under 18?
• Kan stoffet substitueres (erstattes) med et mindre farligt alternativ?
• Kan forsøget gennemføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (risikovurdering, instruktion, tilsyn, ventilation mv.)?

Hvad ændrer sig med de nye AT-vejledninger?

1) Kortere, mere “lov-centrerede” vejledninger

Arbejdstilsynet beskriver, at AT-vejledninger fremover primært skal være lovfortolkning og sammenhæng i reglerne, mens konkrete forebyggelsestips kommer som supplerende materiale.

2) Nye vejledninger på skole-/uddannelsesområdet

AT oplyser, at der forventes nye vejledninger pr. 1. januar 2026, bl.a. for “Unges arbejde” og “Elevers praktiske øvelser”.

Det er vigtigt at forstå: Selve lovkravene står i bekendtgørelserne – vejledningerne er Arbejdstilsynets fortolkning og praksis for, hvordan man kan leve op til kravene.

Ikrafttrædelse og afløser

Bekendtgørelsen har været i høring, men den endelige version er ikke publiceret, så dette bygger på udkastet som det fremgår af Høringsportalen.
Udkastet lægger op til ikrafttrædelse 1. januar 2026 og at bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 ophæves.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70641

AT skriver på deres hjemmeside, at de nye vejledninger også kommer 1. januar, men de er i dag 18. december ikke at finde ..

De nye regler

De nye regler i Bekendtgørelsesudkastet ligner for så vidt de eksisterende i, at de ikke nævner ret meget om undervisningssituationen. Det hele fokuserer på unge i arbejde/ansættelsesforhold. Så det er nok først med den kommende Vejledning, at vi får en bedre idé om AT’s praksis fremadrettet på skoleområdet.

Grundreglen: Unge under 18 må ikke udsættes for bilag 2-stoffer (på arbejdet)

Udkastets § 15 fastslår, at unge under 18 år ikke må beskæftiges med eller på anden måde udsættes for de stoffer og materialer, der er angivet i bilag 2.

Der er en vigtig undtagelse: Unge kan beskæftiges ved arbejdsprocesser, hvor bilag 2-stoffer indgår, hvis processerne befinder sig i lukkede systemer.

Dispensation og “lavere aldersgrænse”

Udkastet åbner også for, at Arbejdstilsynet kan:

• tillade fravigelser fra reglerne (kap. 4-6) i bestemte fag/faglige områder eller enkelttilfælde, når det er rimeligt og fuldt forsvarligt
• fastsætte en lavere aldersgrænse end 18 for arbejde med bilag 2-stoffer, hvis den unge har gennemgået en AT-godkendt uddannelse

Det er netop her, man i praksis ofte ser skellet mellem:

• Grundskolen (meget restriktiv praksis – også ift. demonstration), og
• Ungdomsuddannelser (muligt i nogle tilfælde, men kun hvis det sker forsvarligt, med stærk risikostyring, og hvis der ikke kan substitueres).

Men det kan den kommende vejledning forhåbentlig tydeliggøre.

Bilag 2: “De fortsat forbudte stoffer”

Bilag 2 er afgørende, fordi det i praksis svarer til: “Hvis produktet har disse farlige egenskaber (H-sætninger), så er det no-go for unge under 18 – med meget snævre undtagelser.”

Bilag 2 pkt. 1 lister fareklasser/-kategorier og de tilhørende faresætninger. Udplukket her er skrevet næsten 1:1 i “H-sprog”, fordi det er sådan man tjekker et SDS/etiket i praksis:

Akut giftigt (kategori 1–3) – inkl. H331

• H300 / H310 / H330 (livsfarlig)
• H301 / H311 / H331 (giftig)

Ætsende (hudætsning kategori 1A–1C)

• H314

Brandfarligt og eksplosivt (udvalgte kategorier)

• Brandfarlige gasser: H220, H221
• Brandfarlige aerosoler: H222
• Brandfarlige væsker (kat. 1–2): H224, H225
• Eksplosiver (flere grupper): H200–H205
• Selvreaktive stoffer (type A–D): H240–H242
• Organiske peroxider (type A–B): H240–H241

Organskader (STOT)

• STOT SE (enkelt eksponering) kat. 1–2: H370, H371
• STOT RE (gentagen eksponering) kat. 1–2: H372, H373

Aspiration, allergi og de “tunge” langtidsrisici

• Aspirationsfare kat. 1: H304
• Respiratorisk sensibilisering: H334
• Hudsensibilisering: H317
• Carcinogenicitet: H350, H350i, H351
• Mutagenicitet: H340, H341
• Reproduktionstoksicitet: H360-varianter og H361

Bilag 2 pkt. 2–3 udvider også forbuddet til bl.a. KMR-regler samt biologiske agenser i gruppe 3–4.

Så hvad med kobberhydroxid-carbonat i praksis?

Her opstod den interessante (og i praksis ret vigtige) krølle: Det fremsendte sikkerhedsdatablad for kobber-hydroxidcarbonat er inkonsistent i sin klassificering.

I fareidentifikationen (punkt 2) står stoffet bl.a. som Acute Tox. 3; H331 (Giftig ved indånding) og Eye Dam. 1; H318.

 

 

 

 

 

 

 

Men i sammensætningen (punkt 3) står stoffet samtidig som Acute Tox. 4; H332 (Farlig ved indånding) og Eye Irrit. 2; H319.

#image_title

 

 

Det betyder helt konkret, at vi ikke kan konkludere sikkert på “H331 eller H332?” ud fra det dokument, der ligger på bordet – og dermed falder selve “er det ulovligt?”-diskussionen i praksis lidt til jorden, fordi præmissen (klassificeringen) ikke er stabil.

Hvad gør man professionelt, når SDS er inkonsistent?

Når et SDS ikke er konsistent, bør man i praksis gøre tre ting:

• Stoppe med at bruge SDS’et som facit og i stedet bede leverandøren om et korrigeret/valideret SDS (og evt. billede af den konkrete etiket, der sidder på emballagen).
• Antage det værste, indtil sagen er afklaret: Hvis der er tvivl mellem H331 og H332, er det forsvarligt at behandle produktet som om det kan være i den strengere kategori, indtil man har dokumentation. (Særligt relevant i grundskolen.)
• Substituere, hvis undervisningsformålet kan opnås med et mindre farligt alternativ – det er typisk den mest robuste løsning i skolesammenhæng. Og det har man i øvrigt altid pligt til.

Med andre ord: Den konkrete henvendelse om kobber-hydroxidcarbonat ender faktisk med at illustrere den vigtigste pointe i hele indlægget: Man skal kunne stole på sine grunddata, og her er sikkerhedsdatabladet simpelthen ikke skarpt nok til at bære en kategorisk konklusion alene.

I nogle tilfælde kan man også med fordel bruge Echas værktøj til at finde den officielle klassificering – det viser sig, at dette stof slet ikke er så slemt som først antaget:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

https://chem.echa.europa.eu/100.031.909/overview?searchText=12069-69-1

 

 

1) Hvis produktet var H331 (akut toksicitet kategori 3)

Så er vi i “hard stop”-territorium for unge under 18, fordi H331 er eksplicit nævnt i bilag 2.
Og § 15 siger direkte, at unge under 18 ikke må udsættes for bilag 2-stoffer.

Det er her, Arbejdstilsynets praksis typisk bliver meget restriktiv i grundskolen – også når stoffet “kun” bruges som lærerdemonstration.

2) Hvis produktet (som i det vedhæftede SDS) er H332 i stedet

I det konkrete SDS, du vedhæftede, fremgår H332 (Farlig ved indånding) – ikke H331.
H332 (akut toksicitet kategori 4) er ikke listet i bilag 2-udsnittet ovenfor (bilag 2 nævner kategori 1–3 for akut toksicitet).

Men: “Ikke på bilag 2” betyder ikke “frit lejde i grundskolen”. Det betyder, at man skal tilbage til:

• kemisk risikovurdering,
• substitution,
• forsøgsdesign (mængder, form, støv/dampe),
• og Arbejdstilsynets skolepraksis.

BFA-materialet “Når klokken ringer” opsummerer netop, at brugen af farlige kemikalier i grundskolen bør begrænses og kun anvendes, hvis nødvendigt, samt at der bør være fokus på at undgå KRAN-egenskaber (kræft, repro, allergi, neuro).

Grundskole vs. ungdomsuddannelser

Grundskolen

I grundskolen vil udgangspunktet typisk være:

• undgå farlige stoffer, især dem med alvorlige farer,
• brug kun faremærkede kemikalier, hvis det er nødvendigt for undervisningen,
• lav risikovurdering og hold mængder nede, og sørg for instruktion/tilsyn.

Der henvises samtidig til Arbejdstilsynets materiale om elevers anvendelse af stoffer og materialer i grundskolen, og at bilag i vejledningen omtaler stoffer/materialer, der ikke bør anvendes af elever.

Ungdomsuddannelser

På ungdomsuddannelser er der ofte bedre rammer (faglokaler, ventilation, procesudsug, rutiner, uddannet personale), og undervisningens niveau kan gøre det relevant at arbejde med “rigtige” kemiske egenskaber.

Praktisk tjekliste til lærere, redaktører og indkøb

1. A) Når nogen spørger “er det ulovligt?”

Svar struktureret i tre trin:

1. Tjek H-sætninger i SDS/etiket (det er “nøglen til døren”).
2. Afgør målgruppe: grundskole eller ungdomsuddannelse – og om eleverne er under 18.
3. Tjek bilag 2-logik: Hvis produktet falder i bilag 2 (fx H331), så er udgangspunktet forbudt for unge under 18.

1. B) Hvis det ikke er bilag 2 – så er du ikke færdig

Så skal der stadig:

• substitueres, hvis muligt
• arbejdes med små mængder og korrekt mærkning/udlevering
• være instruktion, information og effektivt tilsyn (især for unge)

 

Det vedhæftede dokument er et udkast til bekendtgørelse. Men retningen er krystalklar: bilag 2 bliver den centrale “stopliste”, og den er formuleret direkte i CLP-faresætninger, så den kan tjekkes mod SDS/etiket i praksis.

Konklusion

Når vi rammer 1. januar 2026, er budskabet til skoleverdenen i praksis:

• Tjek H-sætninger først.
• Bilag 2 = stopliste for unge under 18, med meget snævre undtagelser.
• Grundskolen vil fortsat have en restriktiv praksis, og fokus er at minimere farlige kemikalier og undgå KRAN-egenskaber i undervisningen.
• Ungdomsuddannelser kan i nogle tilfælde arbejde med farligere kemi, men kun hvis det kan gøres forsvarligt og ikke kan substitueres – og med respekt for aldersgrænserne i “unges arbejde”-reglerne.

 

Vi følger udviklingen tæt frem mod og efter 1. januar 2026, herunder de endelige bekendtgørelser og Arbejdstilsynets nye vejledninger. Når der foreligger endelige tekster, og vi har gennemgået ændringerne, opdaterer vi både vores hjemmeside og vores Facebook-side med en kort, praktisk opsummering af, hvad det betyder for undervisning, indkøb og brug af kemikalier i naturfag.