Krystaldyrkning i undervisningen
TL;DR:
Krystaldyrkning er et stærkt undervisningsgreb i naturfag. Med sikre stoffer som alun, salt og sukker kan elever arbejde undersøgende med opløselighed, partikelmodeller og faseovergange. Forsøgene kan differentieres fra mellemtrinnet til udskolingen og bruges som brobygning til STX og HTX – bl.a. med Molymod molekylemodeller og perspektivering til tøris og krystalstrukturer.
Krystaldyrkning er et klassisk, men fortsat yderst relevant undervisningsemne i naturfag. I dette indlæg udfoldes, hvordan krystaller kan bruges didaktisk fra mellemtrinnet i natur/teknologi over udskolingen i fysik/kemi og videre som brobygning til STX og HTX. Fokus er på sikre og mindre farlige stoffer, på faglige perspektiver som faseovergange, opløselighed og partikelmodeller – herunder brugen af Molymod molekylemodeller – samt på, hvordan forsøgene kan danne grundlag for både undren, fordybelse og progression.
Krystaller har en særlig evne til at vække nysgerrighed. Når elever ser et tilsyneladende almindeligt glas med en klar opløsning forandre sig over dage til noget struktureret, geometrisk og næsten kunstnerisk, opstår der spørgsmål helt af sig selv. Netop derfor er krystaldyrkning et stærkt undervisningsgreb. Det kombinerer det sanselige og visuelle med centrale begreber i kemi og fysik og giver eleverne tid til at observere, vente, justere og reflektere.
I en tid hvor meget undervisning foregår hurtigt og digitalt, tilbyder krystalforsøg et sjældent langsomt eksperiment. Det passer godt til naturfagenes mål om fordybelse og forståelse – og det kræver hverken avanceret udstyr eller farlige kemikalier, hvis man vælger sine stoffer med omtanke.
Hos LabDidakt findes både kemikalier i undervisningskvalitet, laboratorieglas og didaktisk udstyr, der understøtter denne type længerevarende og undersøgende forløb.
Sikre krystalforsøg
Kobbersulfat er for mange lærere det første stof, de forbinder med krystaldyrkning. Det giver flotte, blå krystaller og tydelige resultater. Samtidig er det miljøfarligt og sundhedsskadeligt, hvilket stiller krav til sikkerhed, affaldshåndtering og elevernes modenhed. Derfor giver det god mening – især i grundskolen – at arbejde med stoffer, der har færre faresymboler og lavere risikoprofil.
Alun (kaliumaluminiumsulfat) er et af de mest velegnede alternativer. Det danner klare og relativt store krystaller, er let at arbejde med og kan ofte anvendes uden faresymboler i undervisningssammenhæng. Kogsalt og sukker er endnu mere tilgængelige og kan bruges allerede på mellemtrinnet, hvor fokus i højere grad er på observation og begrebsdannelse end på kemiske beregninger. Magnesiumsulfat (Epsomsalt) giver hurtige resultater og kan være særligt motiverende i kortere forløb.
Valget af stof er ikke blot et sikkerhedsspørgsmål, men også et didaktisk valg. Forskellige stoffer giver forskellige krystalformer og væksthastigheder, hvilket åbner for sammenligning og refleksion. Eleverne kan opleve, at naturvidenskab ikke handler om ét rigtigt svar, men om mønstre, variation og forklaringer.
Krystaldannelse som fortælling om partikler
Når elever arbejder med krystaller, arbejder de i virkeligheden med partikelmodellen – også selvom de ikke altid er bevidste om det. Her kan Molymod molekylemodeller spille en vigtig rolle som bro mellem det usynlige og det synlige.
Ved at bygge simple iongitterstrukturer eller molekylære gentagelser med Molymod kan eleverne få en kropslig og rumlig forståelse af, hvorfor krystaller får netop deres form. Et natriumchlorid-gitter bygget i Molymod kan efterfølgende sammenholdes med de kubiske saltkrystaller, eleverne har dyrket. På den måde bliver krystallen ikke blot et resultat, men et fysisk udtryk for en underliggende struktur.
Molymod-modeller kan med fordel inddrages både før og efter forsøget: Før, som en måde at opstille hypoteser om form og symmetri, og efter, som et redskab til at forklare observationerne. Molymod-sæt og øvrige molekylemodeller findes naturligvis også hos LabDidakt.
“Når eleverne først har set, at den krystal, de har i hånden, faktisk er bygget op af de samme gentagne mønstre, som de selv har samlet med Molymod, sker der noget afgørende. Pludselig giver partikelmodellen mening – ikke som teori, men som forklaring.”
Labdidakt.dk
Fra opløsning til krystal – og videre til faseovergange
Krystaldyrkning handler grundlæggende om overgange. Et stof, der er opløst i vand, forlader opløsningen og danner et fast, ordnet gitter. Det er en anledning til at tale om mætning, opløselighed og temperaturens betydning, men også om faseovergange mere generelt.
Her kan undervisningen udvides med andre eksempler, der udfordrer elevernes forestillinger. Tøris er et oplagt supplement. Hvor krystaldannelse er en relativt langsom proces, er sublimation af tøris dramatisk og umiddelbar. Fast kuldioxid, der går direkte over i gas, giver en stærk kontrast og åbner for samtaler om energi, bindinger og tilstandsformer.
Ved at sætte krystaldyrkning og tøris side om side kan eleverne arbejde med spørgsmål som: Hvornår bliver et stof fast? Hvad kræver det, at partiklerne bryder ud af en fast struktur? Og hvorfor opfører forskellige stoffer sig forskelligt?
Progression og brobygning til STX og HTX
Et af krystalforsøgets store styrker er, at det kan genbesøges på flere faglige niveauer. På mellemtrinnet handler det om iagttagelse, begreber som opløst og fast samt om at beskrive forandringer. I udskolingen udvides fokus til partikelmodeller, energi og simple forklaringer på mikroniveau.
I brobygning til STX og HTX kan krystallerne bruges som afsæt for mere avancerede emner: krystalstrukturer, gittertyper, opløselighedsprodukter og termodynamiske betragtninger. Elever, der allerede har haft succesoplevelser med krystaldyrkning i grundskolen, møder her kendte fænomener i en ny og mere teoretisk ramme.
FAQ – ofte stillede spørgsmål om krystaldyrkning i undervisningen
Hvilke stoffer er bedst til krystaldyrkning i grundskolen?
Alun, sukker og natriumchlorid er blandt de mest anvendelige, da de er relativt sikre og giver tydelige resultater.
Hvor lang tid tager et krystalforsøg?
Typisk fra få dage til et par uger, afhængigt af stof, temperatur og fordampningshastighed.
Er krystaldyrkning relevant i fysik/kemi?
Ja. Forsøgene kan kobles til opløselighed, faseovergange, partikelmodeller og energi.
Hvordan kan Molymod bruges konkret?
Molymod kan anvendes til at bygge modeller af iongittere eller gentagne strukturer, som kan sammenholdes med de dyrkede krystaller.
Hvor kan man finde udstyr og materialer?
Hos LabDidakt findes både kemikalier, laboratorieudstyr og molekylemodeller til undervisningsbrug.
Krystaldyrkning er mere end et pænt forsøg. Det er en fortælling om orden, struktur og forandring – og et stærkt pædagogisk redskab, der kan følge eleverne fra deres første møde med naturfagene og helt frem til ungdomsuddannelsernes mere abstrakte forståelser.
Sådan dyrker I krystaller i praksis
Krystaldyrkning kræver ikke meget udstyr, men lidt tålmodighed. Grundideen er at lave en mættet opløsning, som langsomt afgiver stoffet igen i form af krystaller.
Udstyr (pr. gruppe)
- Bægerglas eller rent glas
- Det valgte salt (fx alun eller kogsalt)
- Vand
- Varmekilde (elkedel eller varmeplade)
- Rørepind eller ske
- Eventuelt kaffefilter
- Snor og en lille krystal (til “frøkrystal”)
Trin 1 – Lav en mættet opløsning
Varm vandet op (det skal være varmt, men ikke nødvendigvis kogende). Tilsæt salt lidt ad gangen under omrøring, indtil det ikke længere kan opløses. Når der ligger lidt uopløst salt i bunden, er opløsningen mættet.
Trin 2 – Gør opløsningen klar
Hvis opløsningen er grumset, kan den filtreres gennem et kaffefilter. Hæld derefter opløsningen i et rent glas.
Tip: Rene glas giver ofte pænere krystaller.
Trin 3 – Vent og observer
Stil glasset et roligt sted, hvor det kan stå uforstyrret. Over de næste dage vil vandet langsomt fordampe, og de første krystaller vil begynde at dannes på bunden eller langs glassets sider.
Trin 4 – Dyrk én stor krystal (valgfrit)
Når der er dannet små krystaller, kan én udvælges som frøkrystal. Bind den i en snor og hæng den ned i en ny, mættet opløsning, så den ikke rører bunden eller siderne.
Dette giver ofte færre, men større krystaller.
Trin 5 – Følg udviklingen
Lad krystallen vokse i flere dage eller uger. Eleverne kan:
- Måle krystallens størrelse
- Tegne eller fotografere udviklingen
- Sammenligne resultater mellem grupper
Typiske fejlkilder (og hvad man kan lære af dem)
- Ingen krystaller: Opløsningen var ikke mættet
- Mange små krystaller: For hurtig fordampning
- Uregelmæssige former: Bevægelse eller urenheder
Alle fejl er oplagte anledninger til faglig refleksion.
Kort sikkerhedstjek
- Brug altid beskyttelsesbriller
- Smag aldrig på kemikalier
- Følg skolens kemikalieinstruks
- Undgå hudkontakt ved salte med faresymboler
Lærerens takeaway
Krystaldyrkning er ikke et “hurtigt forsøg”, men et langsomt og lærerigt forløb, hvor eleverne oplever, at naturvidenskab handler om processer – ikke kun resultater.
✅ 10 salte til krystaldyrkning i undervisningen
(rangeret efter sikkerhed og didaktisk egnethed)
1️⃣ Kogsalt (natriumchlorid)
Fare: Ingen
Hvorfor god:
-
Meget tilgængeligt og sikkert
-
Tydelige kubiske krystaller
Didaktisk styrke: Iongitter, symmetri, Molymod-modeller
2️⃣ Alun (kaliumaluminiumsulfat)
Fare: Ofte ingen faresymboler i undervisningskvalitet
Hvorfor god:
-
Meget velegnet til krystaldyrkning
-
Flotte, stabile krystaller
Didaktisk styrke: Krystalvækst, temperatur, opløselighed
3️⃣ Magnesiumsulfat (Epsomsalt)
Fare: Lav
Hvorfor god:
-
Hurtig og tydelig krystaldannelse
-
Motiverende for elever
Didaktisk styrke: Sammenligning af væksthastighed
4️⃣ Natriumacetat
Fare: Lav
Hvorfor god:
-
Kan bruges til både krystaller og “hot ice”
-
Meget visuelt
Didaktisk styrke: Overmætning, faseovergange, energi
5️⃣ Kaliumchlorid
Fare: Lav–moderat
Hvorfor god:
-
Minder om NaCl, men anderledes opløselighed
Didaktisk styrke: Sammenlignende ionkemi
6️⃣ Natriumthiosulfat
Fare: Lav–moderat
Hvorfor god:
-
Bruges ofte i undervisning
-
Spændende krystalformer
Didaktisk styrke: Krystaldannelse, reaktionshastighed
Bemærkning: Kræver lidt mere styring
7️⃣ Ammoniumchlorid
Fare: Sundhedsskadelig (irriterende)
Hvorfor bruges:
-
Hurtig krystaldannelse
Didaktisk styrke: Opløselighed og temperatur
⚠️ Kræver god ventilation og læreropsyn
8️⃣ Kaliumaluminiumsulfat dodecahydrat
(alun-variant)
Fare: Lav–moderat
Hvorfor god:
-
Mere kemisk specifik version af alun
Didaktisk styrke: Stoffers hydratisering
9️⃣ Jernsulfat
Fare: Sundhedsskadelig, miljøfarlig
Hvorfor bruges:
-
Interessant farve og oxidation
Didaktisk styrke: Redox, luftens påvirkning
⚠️ Kun til ældre elever
🔟 Kobbersulfat – mest problematisk
Fare: Sundhedsskadelig, miljøfarlig ⚠️
Hvorfor stadig brugt:
-
Meget flotte blå krystaller
Didaktisk vurdering: -
Fagligt relevant, men bør undgås i grundskolen, hvis alternativer findes
🧪 1) Natriumchlorid (>99,8 %)
👉 Klassisk salt til krystaldyrkning – sikkert og tydeligt i struktur.
🔗 Link: https://www.labdidakt.dk/shop/kemikalier/standard-kemikalier/natriumchlorid-998-1-kg/
🧪 2) Kaliumaluminiumsulfat (alun)
👉 Skoleklassiker med flotte, klare krystaller og lav risiko.
🔗 Link: https://www.labdidakt.dk/shop/kemikalier/standard-kemikalier/kaliumaluminiumsulfat-x-12-h2o-1-kg/
🧪 3) Magnesiumsulfat (Epsomsalt)
👉 Hurtig krystallisation – god til korte forløb.
🔗 Find under standard kemikalier: https://www.labdidakt.dk/product-category/kemikalier/standard-kemikalier/
🧪 4) Natriumacetat (trihydrat)
👉 Kan bruges til både klassiske krystaller og “hot ice”-effekter.
🔗 Find under standard kemikalier: https://www.labdidakt.dk/product-category/kemikalier/standard-kemikalier/
🧪 5) Kaliumchlorid
👉 Giver krystaller med lidt anderledes vækst – godt til sammenligning.
🔗 Find under standard kemikalier: https://www.labdidakt.dk/product-category/kemikalier/standard-kemikalier/
🧪 6) Natriumthiosulfat (99 %)
👉 Krystaller der ligner små diamanter – visuelt motiverende.
🔗 Link: https://www.labdidakt.dk/shop/kemikalier/standard-kemikalier/natriumthiosulfat-99-1-kg/
🧪 7) Ammoniumsulfat
👉 Kan bruges til eksperimenter omkring opløselighed og temperatur.
🔗 Link: https://www.labdidakt.dk/shop/kemikalier/standard-kemikalier/ammoniumsulfat-1-kg/
🧪 8) Natriumsulfat (Glaubers salt)
👉 Interessant alternativ med god opløselighed – velegnet til udskoling.
🔗 Link: https://www.labdidakt.dk/shop/kemikalier/standard-kemikalier/natriumsulfat-vandfri-1-kg/
🧪 9) Jernsulfat heptahydrat (teknisk kvalitet)
👉 Giver farvede krystaller – et spændende supplement.
🔗 Find hos kemikalier – søg direkte på Jernsulfat i LabDidakt.dk
🧪 10) Kobber(II)sulfat pentahydrat
⚠️ Flotte blå krystaller, men miljø- og sundhedsfarligt – kræver styring i undervisning.
🔗 Link: https://www.labdidakt.dk/shop/kemikalier/standard-kemikalier/kobberiisulfat-pentahydrat-ren-1-kg/
Tip til molekylemodeller
LabDidakt har også Molymod-modeller, fx krystalgitteret for NaCl, som er super til at visualisere strukturen bag krystallerne.
🔗 Se modellen her: https://www.labdidakt.dk/shop/kemi/molekylemodeller/krystalgitter-nacl/
💡 Brugsråd:
-
Start med NaCl, alun og natriumthiosulfat i grundskolen.
-
Brug natriumacetat og natriumsulfat til undersøgende forsøg i udskolingen.
-
Gem kobbersulfat og jernsulfat til gymnasie-niveau med tydelig sikkerhedsopmærksomhed.
