Ja, undskyld, men valget stod mellem denne dybt kedelige overskrift eller ”Pedel-Torben kørte på genbrugspladsen med to dunke fra kemikalievognen og du gætter aldrig, hvor stor en bøde han så fik!”, og jeg tror desværre ikke emnet kan bære en clickbait overskrift selvom bøden altså kan blive absurd stor.
Det er fantastisk at kunne dele viden på sociale medier i dedikerede grupper fx på Facebook, eller bruge de nye AI værktøjer til at samle og forstå komplekse regler. Desværre dukker gamle misforståelser og forældede regler igen og igen op når det gælder et så dagligdags problem som oprydning i kemilokalet.
Ligesom der findes arbejdsmiljø-regler for korrekt håndtering og brug af farlige kemikalier (CLP og REACH) og nationale regler, der omfatter krav om udarbejdelse af kemisk risikovurdering (tidligere kendt som kemisk APB), findes der både internationale og nationale regler for transport af farlige kemikalier. Disse kendes under forskellige navne, men kaldes bredt for ”farligt gods”-reglerne eller ”ADR-reglerne”.
Farligt gods-reglerne kan man sammenligne med arbejdsmiljøreglerne bortset fra, at myndighederne nu ikke bekymrer sig om at passe på de ansatte, så de ikke tager skade af at gå på arbejde – men derimod ønsker at passe på borgerne ”ude i samfundet” når man transporterer farlige ting i det offentlige rum. Dermed følger også, at der er et stort sammenfald mellem de to regel-områder. Kemikalier, der er farlige i brug (faremærkede med de små rød/hvid/sorte CLP-symboler) er meget ofte også klassificeret som farligt gods.
Transport af kemikalieaffald fra skolens kemilokaler – eksempelvis dunke med blandet kemiaffald – er underlagt en række lovkrav, som det er vigtigt at kende. Selvom det kan virke nærliggende at lade pedellen køre affaldet på genbrugspladsen i skolens bil, betragtes denne transport som erhvervsmæssig og er reguleret af både ADR-konventionen og den danske bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.
Reglerne
ADR-konventionen sætter nogle fælleseuropæiske regler for vejtransport af farligt gods, og så har vi i Danmark et par bekendtgørelser, der blandt siger, at vi skal følge ADR, og hvordan vi straffer folk, der ikke gør det. Og så er der i bekendtgørelserne enkelte nationale muligheder for transport af fx affald. De røde miljøkasser, som alle husstande efterhånden har stående er et eksempel på en dansk måde at tillade transport af farligt gods, der stammer fra husholdninger og ikke er synderligt farligt. Men i bund og grund skal alt farligt gods normalt transporteres efter disse regler.
Dernæst er det vigtigt at vide, at farligt gods reglerne gælder for transport med registreringspligtige køretøjer (dem med nummerplader groft sagt), så hvis I vælger at gå eller cykle hen på genbrugspladsen med dunkene fra kemilokalet, er det de almindelige arbejdsmiljø- og kemiregler, der gælder. Mere interessant er det måske at vide, at farligt gods reglerne kun gælder på offentlig vej, så den interne transport fra fx depotet til undervisningslokalet er ikke farligt gods-transport.
Til gengæld er der tale om en farligt gods-transport lige så snart det involverer en bil og noget asfalt, hvor håndværkere har adgang dvs. også inde på skolens område.
Erhverv kontra privat transport
Ligesom der gælder andre regler for privates brug af faremærkede kemikalier (en teenager må bruge acetoner som neglelakfjerner inde på et lille værelse uden at bekymre sig om udsugning, sikkerhedsdatablade osv.) end på skolen, så er der også forskel på, hvad private skal følge af regler kontra erhvervstransport af farligt gods.
Som privat (og vi taler altså helt privat – ikke bare en privat bil på hvide plader) må vi køre rundt med ’husholdningslignende’ farligt gods tolket på den måde, at det skal være noget man kan købe i supermarkedet (afløbsrens etc.) eller et byggemarked. Eller det skal være noget man kan bruge til en almindelig sports- eller fritidsaktivitet (iltflasker til dykning etc.).
Så privates transport er i det store og hele fritaget – der er nogle mængdebegrænsninger på udvalgte typer farligt gods, men det er irrelevant for denne artikel.
Private må også køre på genbrugsstationen med både nye og gamle kemikalier uden at tænke på at skulle overholde andet end de almindelige færdselsregler – genbrugspladsen vil som udgangspunkt også altid tage imod det. Men du gør dem en tjeneste – og sparer kommunen og i sidste ende dig selv – for nogle penge, hvis du sørger for at beskrive indholdet på emballagen i stedet for at aflevere fx et umærket marmeladeglas med spildolie eller penselrens. Det bliver nemlig behandlet som ”ukendt affald” og er dyrt at bortskaffe.
Skolen må også køre på genbrugspladsen med ’husholdningslignende’ affald – i mængder op til 200 kg per tur. Men det omfatter altså ikke kemikalierne fra kemi..
Hvis der enten ikke længere er tale om ”husholdningslignende” kemikalier eller der er tale om transport i forbindelse med jobbet, så er man inde under de regler, der vedrører erhvervsmæssig transport af farligt gods. Og så skal man pludselig kende og følge disse. Det er lidt ligesom eksemplet med acetone – som privat kan man uden videre købe og bruge det, men på skolen skal det håndteres efter kemikaliereglerne.
Groft sagt er alle kemikalier i fysik eller kemilokalet, og for den sags skyld også de kemikalier, der anvendes i biologi eller de kreative fag, omfattet af reglerne for farligt gods. Det er jo de færreste, der er husholdningslignende.
’Håndværkerreglen’
Nogle har måske hørt, at man kan køre efter en undtagelse i ADR, der påopulært kaldes håndværkerreglen. Formelt står den i 1.1.3.1 c), og den tillader, at man medbringer farligt gods i bilen uden at følge nogen regler (næsten), men det gælder kun, såfremt chaufføren selv skal ud og arbejde med de medbragte kemikalier. Det kunne være en dunk benzin til en motorsav, eller en gasflaske til en ukrudtsbrænder. Undtagelsen kan dermed desværre ikke anvendes ved bortskaffelse af kemikalier fra en oprydning i kemilokalet.
Andre krav på genbrugspladsen
Nogle gange misforstår folk også, hvad man må og ikke må når det gælder genbrugspladserne. Pladserne må nemlig opkræve et gebyr (typisk efter vægt) for erhvervskunder, er afleverer ting på pladsen. Og kommunerne, der driver genbrugspladserne, har også ret at kræve, at erhvervskunder får afhentet deres affald direkte på virksomheden af nogle af de virksomheder, der har specialiseret sig heri. Omvendt vil mange genbrugspladser acceptere affald uanset om de kunne afslå det, for når det først er på genbrugspladsen frygter man, at det bliver smidt på en rasteplads, hvis man ikke tager imod det .. Men man kan godt få at vide, at en anden gang, så går det ikke ..
Det, der er særlig vigtigt at forstå her er, at uanset om genbrugspladsen tillader at skolen afleverer kemiaffaldet, så er vilkårene for transporten fra skolen til genbrugspladsen ALTID at det skal ske efter farligt gods reglerne.
Kravene til en lovlig transport
Når vi har ryddet op i kemikalierne i skolens kemisamling og måske også har et par dunke med surt og basisk eller organisk affald, der skal skiftes, skal vi vælge om vi selv vil forestå transporten herunder pakning, eller få hjælp til det.
Hvis man selv vil stå for det, kræver ADR følgende:
- Alle, der medvirker til at sortere og pakke, samt køre med kemikalierne, skal have en uddannelse efter ADR kapitel 1.3 (”det lille ADR bevis”) med mindre de arbejder under direkte opsyn af en person, der har denne uddannelse
- Alle kemikalier skal klassificeres efter ADR (herunder tildeles et UN-nummer) – fremgår af sikkerhedsdatabladets punkt 14.
- Alle kemikalier skal pakkes hver for sig i godkendt emballage (typisk krav om særlig UN-godkendt emballage. Plastdunke og bøtter også max være 5 år gamle selv hvis UN-godkendte)
- Efter nedpakning skal emballagen mærkes med UN-nummer og faresedler
- Der skal udarbejdes transportdokument
- I bilen skal findes som minimum en 2 kg håndildslukker (ABC), der skal være fastmonteret og lettilgængelig, samt beskyttet mod vind og vejr.
- Man må max transportere op til frimængden, hvilket normalt er overholdt, hvis der ikke læsses over 300 kg på bilen (tommelfingerregel).
- Alt gods skal lastsikres, så det ikke kan forskubbe sig selv under katastrofeopbremsning eller undvigemanøvrer.
Kemikaliedunkene vil normalt som udgangspunkt være UN-godkendte, men det er vigtigt at være opmærksom på om de fortsat er lukkede med det originale låg herunder eventuel låse-ring ikke er brudt. Og at dunkene ikke er mere end 5 år fra produktionsdatoen, for så skal de ompakkes.
Der findes en lettere måde at pakke kemikalier fra en større oprydning ned på. Det foregår efter specielt danske regler også kendt som ”bilag 2”. Her må man pakke forskellige småbøtter ned i én stor plastiktønde (spændelågsfad) og sende under en fællesbetegnelse. Så i stedet for en masse små emballager der hver især skal pakkes og mærkes og skrives på et transportdokument, så kan man nøjes med nogle få tønder. MEN for at sende på denne måde, så kræver de danske myndigheder at dem, der nedpakker (fx skolen) og dem, der kører med varerne begge har en sikkerhedsrådgiver tilknyttet, og at transporten sker efter det fulde ADR reglement, hvilket betyder orange fareskilte på bilen, det rigtige ADR bevis til chaufføren, flere ildslukker og ADR udstyr på bilen mm. Så denne ”bilag 2” måde at pakke på er egentlig forbeholdt professionelle (se mere senere).
Bøderne
Overtrædelse af farligt gods-reglerne straffes i Danmark med bøde til virksomheden. Dog kan chaufføren få en personlig bøde for fx manglende ildslukkere eller andre fejl.
Nok så vigtigt: Hvis man skulle blive involveret i en ulykke, og reglerne er blevet ignoreret, kan man pådrage sig erstatningsansvar. Og selv om politiets bøder er pænt store, så blegner de ved siden af et eventuelt erstatningskrav.
Hvis skolen vælger at se stort på reglerne og selv at køre på genbrugspladsen med skolekemikalier, risikerer man at få en bøde for brud på alle regler. Og man udsteder bødeforlæg til både afsender (skolen), transportør/vognmand (skolen) og chauffør (privat/skolen) for alle de forhold, der mangler. Det kan sagtens løbe op i 100.000. Måske kan man slå en handel af med politiet, og acceptere en mindre bøde, hvis man så vedtager den uden at gå i retten. Men stadigvæk – er det værd at risikere?
Og så løber skolen jo også den risiko, at man havner på forsiden af lokalavisen eller et af formiddagsbladene. Vi gider ikke se billeder af rektor eller skoleleder mere end vi allerede gør vel .. 😉
Fra Politiet vejl. bødekatalog – det fylder 7 sider kun med forskellige bøder for ADR overtrædelser – selve taksterne er overstreget, fordi det kun er tænkt som internt værktøj
Eksempel 1: Grundlæggende oprydning
Mange lærere regner sikkert med, at den største arbejdsindsats i forbindelse med oprydning i en kemisamling består af udarbejdelse af en kemisk arbejdspladsvurdering, indsamling af sikkerhedsdatablade og udarbejde en liste over stofferne. Og dette er bestemt også et stort arbejde, men man skal ikke underkende hvor meget arbejde og hvilke udgifter der kan være ved at få kasserede kemikalier pakket ned og bortskaffet efter reglerne.
Ønsker skolen at gøre dette på egen hånd skal der sendes folk på kursus for at opnå den lovpligtige ADR 1.3 uddannelse, og man skal hjemkøbe adskillige UN-godkendte emballager til at pakke de gamle kemikalier ned i. Der skal købes og sættes faresedler og UN-numre på alle emballager, udarbejdes transportdokument indeholdende alle de forskellige emballager og kemikalier, g endelig skal man have det kørt væk til genbrugspladsen i en bil med fastmonteret ildslukker og mulighed for at lastsikre det hele, smt en chauffør der også har modtaget undervisning efter ADR 1.3.
I langt, langt de fleste tilfælde vil skolen være bedst tjent med at kontakte enten et kommunalt eller fælleskommunalt selskab og bede om deres assistance. Alternativt få en kommerciel virksomhed til at komme og forestå oprydningen og bortskaffelsen. Begge muligheder er beskrevet i et afsnit længere nede i artiklen.
Eksempel 2: Ombytning af kemidunke
Hvis skolen har været i gennem en grundlæggende oprydning af kemiskabene, og egentlig blot ønsker at få ombyttet de 2-3 kemidunke engang imellem, så er der flere muligheder.
Hvis dunkene ikke er over 5 år gamle fra produktionsdatoen, og det originale skruelåg fortsat findes, så kan man ret enkelt klassificere dem under et UN-nummer, sætte korrekte faresedler og UN-nummer på dunkene, og bruge et standard transportdokument. Det skal fortsat være af en person med den korrekte uddannelse, men det kunne fx være samme person, der efterfølgende kørte dunkene på genbrugspladsen. Det skal ske i bilen med fastmonteret ildslukker. Lidt besværligt, men overkommeligt.
I mange tilfælde vil det nok stadig være billigere at købe de professionelle til at komme og hente dunkene.
Eksempel 3: Flytning af samling
Sammenlægning af skoler og flytning af kemikaliesamlinger er ikke fritaget fra at følge transportreglerne for farligt gods. Så et tilbud om gratis at overtage nogle gamle kemikalier kan hurtigt blive rigtig dyrt når man skal til at pakke dem ned og køre til det nye sted. Læg dertil, at sådanne kemikalier i mange tilfælde ikke er mærket efter nutidens CLP-forskrifter, så de skal have ny etiket påsat, og man skal finde sikkerhedsdatablade på dem, samt indføre dem i sin eksisterende kemiske APV. Det er et stort arbejde! Bæredygtigt ja, men et stort, stort arbejde.
Affaldshåndteringsvirksomheder og ”kommunale livliner”
Nu skal det hele ikke være en lang nedtur og forbuds-pegefingre! Nogle skoler er så heldige at ligge i kommuner, hvor det er muligt at få ovenstående transportopgaver løst helt gratis eller meget billigt af kompetente personer! Der findes en hel stribe af kommunale og fælleskommunale aktører, der tilbyder at hjælpe skoler med netop denne type opgaver. Og nogle af dem har årelang erfaring med det. Så det allerførste I som skole skal undersøge er om I er heldige at befinde jer et sted, hvor den mulighed findes! Jeg kender desværre ikke alle tilbud, men lister enkelte herunder. Det skal også lige siges, at jeg ikke ved om de alle tilbyder at komme og pakke og bortskaffe kemikalier – det må I selv finde ud af:
- SMOKA – Københavns og omegns kommuners tilbud på farligt affald og farligt gods-området
- Norfors – Allerød Kommune, Fredensborg Kommune,Helsingør Kommune, Hørsholm Kommune, Rudersdal Kommune.
- AffaldPlus – Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner
- Nordværk – Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Aalborg og Læsø.
- AFLD – Billund, Hedensted, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Varde Kommune
- Sonfor – Sønderborg Kommune
- Motas – Horsens, Hedensted, Fredericia, Kolding, Aabenraa, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Nordfyns, Ærø, Langelands kommuner.
Hvis I ikke er omfattet af ovenstående ordninger, kan I stadig få kompetent assistance til pakning og bortskaffelse af kommercielle virksomheder fx:
- Stena Recycling
- Marius Pedersen
- FagTek
Af ovenstående tilbyder Fagtek endvidere at hjælpe med en lovliggørelse af lokalet, hvor der samtidig med oprydningen sker en registrering af de resterende kemikalier, og udarbejdes dokumentation for disse.
God fornøjelse!
Bilag:
- BEK nr 596 af 26/05/2023: Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods
- BEK nr 1618 af 08/12/2023: Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods
- https://www.brs.dk/da/virksomhed-institution/transport-af-farligt-gods/ link til ADR
Om forfatteren
Min baggrund for at skrive denne artikel er dobbelt. Jeg underviser i transport af farligt gods og er desuden ADR sikkerhedsrådgiver for en række danske virksomheder, der transporterer alt fra radioaktive isotoper over fyrværkeri til kemikalier, håndsprit, elbiler og medicin. Det foregår gennem konsulentfirmaet www.isikkerhed.dk Og så driver jeg sammen med et par andre en lille webshop www.labdidakt.dk hvor vi prøver at skabe lidt priskonkurrence på markedet for naturfagsudstyr. I er alle velkomne til at kontakte mig, hvis I ønsker reglerne uddybet eller forklaret.
