Gamle vinglas med et svagt grønligt skær kan rumme mere end blot historie og æstetik. Såkaldt uranglas er fremstillet med uransalte og er derfor svagt radioaktivt. Netop dét gør det til et oplagt og nærværende undervisningseksempel, når radioaktivitet skal gøres konkret, målbart og forståeligt i fysik- og naturfagsundervisningen.
Med PASCOs trådløse Geiger–Müller-sensor kan elever i dag arbejde eksperimentelt med radioaktivitet ved hjælp af genstande, som tidligere generationer brugte i hverdagen – ofte uden kendskab til de underliggende fysiske og kemiske processer.
Uranglas – radioaktivitet som designvalg
Uranglas blev især produceret fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet. Uranforbindelser blev tilsat glassmeltningen for at give glasset en karakteristisk gulgrøn farve og en tydelig fluorescens under UV-lys. På daværende tidspunkt var uran primært interessant som farvestof – ikke som radioaktivt stof med potentielle sundhedsrisici.
I dag fremstår det paradoksalt, at radioaktive materialer har været anvendt i vinglas, skåle og pyntegenstande. Men netop denne kontrast mellem fortidens praksis og nutidens viden gør uranglas til et stærkt didaktisk eksempel.
Måling af radioaktivitet med PASCOs trådløse GM-sensor
PASCOs trådløse Geiger–Müller-sensor er velegnet til undervisningsbrug, fordi den kombinerer enkel betjening med pålidelige målinger. Sensoren kan kobles trådløst til computer eller tablet og giver eleverne mulighed for hurtigt at komme i gang med undersøgende arbejde.
Et typisk undervisningsforløb kan indeholde:
-
måling af baggrundsstråling i lokalet
-
måling tæt på uranglas
-
undersøgelse af, hvordan tællehastigheden ændrer sig med afstanden
-
sammenligning med ikke-radioaktive referencegenstande
Resultaterne viser som regel en tydelig, men relativt lav forøgelse i tællehastighed i forhold til baggrundsstrålingen. Det giver anledning til vigtige faglige samtaler om, at radioaktivitet ikke er et enten-eller, men et spørgsmål om niveau, afstand og eksponeringstid.
👉 PASCOs trådløse GM-sensorer og andet måleudstyr kan findes her.
Didaktiske muligheder i undervisningen
Forsøget med uranglas giver mulighed for at arbejde med flere centrale kompetencer:
-
eksperimentelt design og systematisk dataindsamling
-
forståelse af baggrundsstråling og måleusikkerhed
-
fortolkning og formidling af resultater
Samtidig åbner forsøget for mere åbne, refleksive spørgsmål:
-
Hvornår bliver radioaktivitet et problem?
-
Hvorfor har mennesker tidligere accepteret risici, vi i dag undgår?
-
Hvordan udvikler videnskabelig viden sig over tid?
Her bliver radioaktivitet ikke blot et abstrakt begreb fra lærebogen, men et fænomen, der kan måles, diskuteres og perspektiveres.
Problematiske salte i hverdagen – et bredere perspektiv
Uranglas er langt fra det eneste eksempel på, at man tidligere har anvendt stoffer i hverdagsgenstande, som vi i dag betragter som problematiske. Blyglas, blyholdig glasur i keramik og tungmetaller i porcelæn har været udbredt i både service og pynt.
DR har for nylig sat fokus på netop dette i artiklen “Kommer bedstemors gamle krystalglas eller porcelæn frem til jul? Så pas på”, som beskriver, hvordan gamle genstande stadig kan afgive uønskede stoffer ved brug:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommer-bedstemors-gamle-krystalglas-eller-porcelaen-frem-til-jul-saa-pas-paa
Denne type formidling giver en oplagt mulighed for at koble undervisningens eksperimenter til aktuelle samfundsdebatter og hverdagsnære problemstillinger.
Et sikkert eksperiment med høj relevans
Måling af radioaktivitet i uranglas giver en sjælden mulighed for at kombinere:
-
konkrete målinger
-
moderne sensorteknologi
-
historisk og samfundsmæssig refleksion
Alt sammen uden at arbejde med farlige strålingskilder. Det gør forsøget både sikkert og pædagogisk stærkt – og velegnet til undervisning på flere niveauer.
Uranglas viser, at radioaktivitet ikke kun hører hjemme i atomkraftværker og fysikbøger, men også i vores kulturhistorie. Med det rette udstyr kan den historie gøres målbar, forståelig og fagligt relevant i undervisningen i dag.
Ældre PASCO GM-sensorer med digital adapter – og mulighed for opgradering
Flere skoler råder allerede over ældre PASCO Geiger–Müller-sensorer, som tidligere er leveret via Frederiksen. Disse sensorer kan fortsat anvendes i undervisningen ved hjælp af en PASCO digital adapter, der gør det muligt at koble dem til nyere PASCO-interfaces og software.
Didaktisk fungerer de ældre GM-sensorer på samme måde som de nyere modeller: Eleverne kan måle tællehastighed, sammenligne baggrundsstråling og undersøge afstandseffekter. Opsætningen er dog mere kabelbaseret og kan give flere praktiske udfordringer i undervisningen.
Hos LabDidakt kan vi hjælpe med at opkonvertere eksisterende GM-udstyr til trådløse løsninger, som giver en mere stabil opsætning og markant færre tekniske problemer i undervisningssituationen. Det betyder hurtigere opstart, større bevægelsesfrihed og mere fokus på det faglige indhold frem for teknikken.
For mange skoler er det en effektiv måde at bygge videre på eksisterende udstyr – samtidig med at undervisningen bringes op på et mere tidssvarende og driftsikkert niveau.
