Flagermus lever helt bogstaveligt over hovedet på os i et ultralyds-domæne, som vores ører ikke fanger. Siden 1983 har Pettersson Elektronik AB i Uppsala udviklet udstyr, der oversætter de ellers uhørlige ekkolokationskald til noget, både forskere, naturformidlere og skoleelever kan høre og måle på. Firmaet er grundlagt af signalingeniør Lars Pettersson som en videreudvikling af hans universitetsprojekt, der endte i verdens første kommercielle time-expansion-detektor, D920. I dag rummer sortimentet alt fra simple “drej-på-knappen” heterodyn-bokse til GPS-styrede fuld-spektrum-loggere, og udstyret anvendes globalt af myndigheder, museer og citizen-science-projekter.
Pettersson – fra garage til global standard
- 1983 – Lars Pettersson lancerer D920, verdens første kommercielle TE-detektor.
- 1986–1995 – D960→D980 sætter standard for time-expansion i forskningen.
- 2000’erne – USB-mikrofoner (M500-serien) gør fuld-spektrum tilgængeligt for studerende.
- 2010 – D500X og siden D1000X introducerer GPS, trigger-optagelse og 500 kHz sampling.
- I dag – Pettersson-udstyr indgår i habitatdirektivovervågning fra Australien til Grønland og bruges i alt fra skoleforsøg til kompenserende miljøundersøgelser ved vindmøller.
Introduktion – to hovedfamilier af udstyr
Når du som lærer vil “oversætte” flagermusens ultralyd (>20 kHz) til noget eleverne kan høre eller analysere, har du to overordnede muligheder:
| Type | Hvordan fungerer de? | Typiske fordele i undervisning |
| Håndholdte detektorer | Omdanner lyden direkte i felt (heterodyne, evt. frequency-division eller time-expansion). | Umiddelbar oplevelse – “drej på knappen og lyt”. |
| USB-mikrofoner / dataloggere | Laver fuld-spektrum-optagelser, som analyseres bagefter på pc eller tablet. | Giver rige data til fysik/biologi–projekter, men kræver computer & software. |
Nedenfor får du først en forklaring på de fire vigtigste detektorteknikker og derefter en komplet oversigt over de Pettersson-produkter, du aktuelt finder i firmaets shop – med priser, styrker og anbefalet undervisningsniveau.
Tekniske termer forklaret
| Teknik | Hvad hører du? | Hvornår giver den mening? |
| Heterodyne | Du “tuner” som på en gammel transistor-radio. På den rigtige frekvens hører du rytmiske klik eller pip. | Perfekt til ren oplevelse og hurtig scanning. |
| Frequency-division (FD) | Detektoren deler hele spektret op og sender et komplet, men neddelt lydbillede til hvert øre. | God når elever skal følge et helt “lydbillede” uden at justere konstant. |
| Time-expansion (TE) | En kort lydsekvens optages og afspilles 10-20× langsommere. Man hører detaljer, som ellers er for hurtige. | Ideelt til artsbestemmelse i gymnasiet eller SRP. |
| Fuld-spektrum-optagelse | Mikrofonen gemmer alt (oftest 256-500 kHz WAV-filer). Analyse sker bagefter i fx BatSound-softwaren. | Når I vil lave forskning/citizen science, statistisk behandling, AI-klassifikation osv. |
Hvorfor en USB-mikrofon?
De fungerer som “eksterne lydkort”. Sæt dem i en tablet eller mobil, optag hele nattens kaldesekvenser, og lad eleverne afspille filerne i 1/10 hastighed eller lave frekvensstatistik i BatSound Touch Lite (gratis til Pettersson-mikrofoner). Tip: Et simpelt klasse-workflow er u256 + Chromebook med Audacity → eksportér WAV → lav artsbestemmelse med gratis webspektrogrammer.
Hvilken model skal jeg vælge?
- Skolernes “altid-klar”-lytteoplevelse: D200.
- Udskoling/gym med lidt mere analyse, men stadig live-lyd: D230 eller D240X
- Når I vil optage og arbejde datadrevet: start billigt med u256; opgrader til M500/384 eller D240X eller gå all-in med D1000X!
Med disse byggesten kan du skræddersy alt fra en 20-minutters “lyttetur” i skolens skolegård til et helt årshjul med datalogning, spektrogramanalyse og biologisk feltforskning. God fornøjelse med flagermusene!
Modelvalg i praksis
| Lærerspørgsmål | Minimum | Komfort | Fuld data |
| “Eleverne skal bare høre i aften.” | D200 | D230 (FD-stereo) | – |
| “Vi vil sammenligne arter live.” | D230 | – | D240X (slow-motion) |
| “Kan vi gemme korte klip uden pc?” | D240X | – | – |
| “Helnatslogning med GPS.” | – | – | D1000X |
| “Chromebook-klasse, dataprojekter.” | u256 | u384 | M500-384 |
Tip: Kombinér ét M500-384 til læreren (høj følsomhed) med billige u256 til eleverne; dataformatet er ens (WAV), så alle kan arbejde i samme software.
USB-mikrofoner fra Pettersson – hvad er forskellen, og hvilken passer til din undervisning?
Hvad betyder samplingsfrekvens i praksis?
- Som opløsning i et digitalkamera: Jo flere “billedpunkter” (samples), desto finere detaljer i spektrogrammet.
- Nyquist-grænsen: 256 kHz giver lyd op til 128 kHz. De højeste danske arter (skæg-/Brandts flagermus) topper omkring 110 kHz, så u256 KAN dække hele vores fauna.
- Størrelse på filer: En time i 384 kHz/16 bit fylder ca. 2,7 GB; samme optagelse i 256 kHz fylder 1,8 GB. Mindre filer er hurtigere at kopiere og analyse-venlige for skole-pc’er.
- Processor & batteri: Telefoner bruger 10-20 % mere strøm ved 384 kHz end 256 kHz, fordi flere data skal skrives til lager og vises i realtid.
- Harmonikker og “buzz”: Ved 256 kHz skærer anti-alias filtret alt over 128 kHz væk. Det påvirker ikke artsbestemmelse af danske flagermus, men kan gøre en forskel, hvis eleverne vil analysere overtoner eller lave machine-learning på globale datasæt.
Konklusion
- Til 99 % af danske skoleprojekter er 256 kHz rigeligt – derfor er u256 ofte det bedste “value for money”.
- Vælg 384 kHz, hvis du vil have lidt flere data at lege med eller planlægger samarbejde med udenlandske call-biblioteker.
- Gå kun op på M500 (500 kHz), hvis du har et konkret behov for ekstrem båndbredde eller topklasse signal-støj-forhold.
Med den viden kan du trygt matche mikrofonen til både klassens ambitionsniveau og budget. God optagetur i sommernatten!
Undervisningsforløb og SRP-idéer
| Aktivitet | Kort idé | Egnede modeller |
| Frekvensjagt | Hvem fanger flest frekvenser på 30 min.? | D200 / D230 |
| Slow-motion-lab | Mål puls-interval og frekvensglid i TE-klip. | D240X |
| AI-klassifikation | Træn model til Pipistrellus-skelnen. | u384 / M500-384 |
| Økologi vs. insekter | Sammenlign lysfældedata med loggede kald. | D1000X |
| Doppler-fysik | Beregn jagthastighed via frekvensshift. | D240X / M500-384 |
Hvor læser man mere om danske flagermus?
- Naturstyrelsens side “Flagermus i huset” – gode råd og lovgivning
- dk vidensbase – økologi, artsliste & sonogram-guides
- DCE / Aarhus Univ. NOVANA-rapport – overvågningstal & metode (pdf)
- Statens Naturhistoriske Museum (pattedyrsamlingen)
Det lokale materiale fra Danmarks Naturfredningsforening Furesø er også rigtig godt og indeholder blandt oversigt over arternes frekvensområder.
Nedenfor er de hyppigst hørte arter – plus to lidt mere sjældne – med det frekvensområde, hvor de er lettest at fange i en D200/D230 eller tilsvarende.
| Dansk navn | Videnskabeligt navn | “Høres bedst” (kHz) | Kilde |
| Brunflagermus | Nyctalus noctula | ≈ 20 kHz | furesoe.dn.dk |
| Sydflagermus | Eptesicus serotinus | ≈ 25 kHz (kan rykke op mod 30 kHz i tæt skov) | furesoe.dn.dk |
| Bechsteins flagermus | Myotis bechsteinii | ≈ 45 kHz | furesoe.dn.dk |
| Vandflagermus | Myotis daubentonii | ≈ 44 kHz (knitrende lyd, 12-15 skrig/s) | furesoe.dn.dk |
| Pipistrelflagermus (alm.) | Pipistrellus pipistrellus | ≈ 46 kHz | furesoe.dn.dk |
| Dværgflagermus | Pipistrellus pygmaeus | ≈ 55 kHz | furesoe.dn.dk |
Sådan bruger du tallene i feltet
- Drej frekvenshjulet på D200/D230 til tallet i tabellen (± 5 kHz).
- Lyt et halvt minut; hører du intet, ryk 5 kHz op/ned.
- Notér tidspunkt + frekvens – sammenlign med tabellen hjemme eller lav spektrogrammer, hvis du har USB-mikrofon-data.
