Varenr.: 756320
Danske træer som levende undervisningsmateriale
Når man tager en klasse med i skoven, er træerne det mest oplagte udgangspunkt for at koble naturfaglig viden med konkrete oplevelser. Eleverne kan mærke på barken, studere bladformer, undersøge frø og tale om, hvordan træer er tilpasset deres omgivelser. Et undervisningsforløb med fokus på træer kan spænde fra helt korte ekskursioner til længere tværfaglige forløb.
Typiske træer i danske skove
De fleste danske skove rummer en blanding af løv- og nåletræer. Her er nogle af de mest almindelige arter, eleverne kan møde:
-
Bøg (Fagus sylvatica)
Karakteristisk med glatte, grå stammer og blanke, helrandede blade. Danner tætte kroner, der skygger for underskoven. -
Eg (Quercus robur og Quercus petraea)
Kraftige stammer, dybt fligede blade og agern. Vigtige levesteder for insekter og fugle. -
Rødel (Alnus glutinosa)
Trives ofte i fugtige områder. Bladene er afrundede i spidsen. Kendes på de små “nødder”, som minder om miniaturekogle. -
Birk (Betula pendula)
Hvid bark med sorte aftegninger. Blade trekantede med savtakket rand. En pionerart, der hurtigt koloniserer nye områder. -
Røn (Sorbus aucuparia)
Småbladet sammensat løv. Kendt for de røde bær, der er en vigtig fødekilde for fugle. -
Gran (Picea abies)
Skælformede kogler, mørkegrønne nåle. Hyppigt plantet i danske skove, især til tømmer. -
Fyr (Pinus sylvestris)
Lange, blågrønne nåle i par. Kogler mindre end hos gran. Barken ofte rødbrun i toppen.
Faglige vinkler i undervisningen
-
Artsbestemmelse og morfologi: Eleverne lærer at kende forskel på træarter ud fra blade, bark, blomster og frugter.
-
Økologi: Hvordan forskellige træarter skaber levesteder for dyr og planter. Fx bøgens mørke skove vs. egenes lysåbne miljø.
-
Tilpasning: Hvad betyder det, at birk er en pionerart? Hvorfor trives rødel i sumpede områder?
-
Fotosyntese og vækst: Træerne som producenter i økosystemet og deres rolle i kulstofkredsløbet.
-
Menneskelig brug: Historisk og nutidig anvendelse af træ til byggeri, brændsel, redskaber og mad (fx agern, birkesaft, rønnebær).
Sådan kan et undervisningsforløb bygges op
Før ekskursionen:
-
Introducer eleverne for træarters kendetegn gennem billeder eller blade i klassen.
-
Tal om, hvorfor skove ser forskellige ud (løvskov, nåleskov, blandingsskov).
Under ekskursionen:
-
Del eleverne i grupper med opgaveark eller en bestemmelsesnøgle.
-
Hver gruppe får til opgave at finde og beskrive et bestemt antal træarter. De kan notere bladform, bark, højde, frugter og placering.
-
Brug sanserne: lugt til blade eller harpiks, mærk på barken, lyt til lyden af vinden i løvet.
Efterarbejde i klassen:
-
Lav en fælles oversigt eller “klassens skovleksikon” med billeder, tegninger og beskrivelser.
-
Diskuter forskelle mellem arterne og deres økologiske betydning.
-
Perspektiver til klima og bæredygtighed: hvordan binder skovene CO₂, og hvordan påvirker skovdrift biodiversiteten?
En ledig time på turen?
Hvis man blot har en time under en ekskursion, kan aktiviteten gøres enkel:
-
Lad eleverne finde tre forskellige blade og prøve at matche dem med træet, de kommer fra.
-
Spil “træ-bingo”: Hvilken gruppe finder først eg, bøg, birk, gran og fyr?
-
Saml forskellige frø og frugter – agern, kogler, rønnebær – og tal om, hvordan de spredes.
