Ny bekendtgørelse og ny AT-vejledning fra 1. januar 2026 – opdatering

Baggrund

Fra 1. januar 2026 træder Bekendtgørelse om unges arbejde (BEK nr. 1713 af 18/12/2025) i kraft og erstatter den tidligere bekendtgørelse. Samtidig gælder en ny, samlet AT-vejledning nr. 10265 af 19/12/2025 om unges arbejde, elevers praktiske øvelser samt gravide og ammendes arbejde fra samme dato.

Den nye fælles vejledning erstatter de gode(?), gamle vejledninger:

• AT-vejledning om elevers anvendelse af stoffer og materialer i grundskolen (4.01.7-2)
• AT-vejledning om elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser (4.01.9-1)

Den nye bekendtgørelse og vejledning kan hentes her:

Og her er AT’s nyhed herom:

• https://at.dk/nyheder/2025/12/arbejdstilsynet-offentliggoer-nye-at-vejledninger/

For naturfagslærere er pointen ikke, at skolen “bliver en virksomhed” – men at Arbejdstilsynet nu har skærpet og præciseret rammerne for, hvordan man planlægger og gennemfører elevforsøg, især med kemikalier og biologisk materiale. Den nye vejledning giver et mere operationelt svar på “hvad bør elever ikke arbejde med?”, end den (stadig nyttige, men delvist forældede) branchevejledning Når klokken ringer.

Artiklen her gennemgår:

• STOP princippet i kemisk risikovurdering
• Skellet mellem unge i arbejde (fritidsjob/lærlinge/praktik) og elever i undervisning
• Hvad der reelt ændrer sig i forhold til “Når klokken ringer”
• Konkrete konsekvenser for fysik/kemi/biologi i udskolingen
• Et særskilt afsnit om gymnasiale uddannelser, hvor der (kontrolleret) kan arbejdes med lidt mere

Kemisk risikovurdering og STOP-princippet har altid forrang – også ved lærerforsøg

Uanset om aktiviteten udføres af elever i undervisning eller af læreren som demonstration, gælder grundkravet: Arbejdet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og risikoen for påvirkning skal fjernes eller reduceres til et minimum.
Det kan ikke “ophæves” af faglige hensyn, traditioner, travlhed eller det forhold, at “det plejer vi at gøre”.

Dette er IKKE noget nyt -sådan har det været i mange år, og de fleste skoler er forhåbentlig opdateret herpå.

Det centrale styringsværktøj er en kemisk risikovurdering, hvor man før forsøget tager stilling til:

• hvilke farer kemikalierne har (sikkerhedsdatabladet/etiket og H-sætninger),
• hvordan eksponering kan ske (indånding, hudkontakt, øjenstænk, brand/reaktion),
• hvem der udfører arbejdet (alder, erfaring/rutine),
• og om arbejdet kan foregå under tilstrækkelig instruktion og tilsyn.

STOP-princippet er den praktiske prioritering af forebyggelse:

• S – Substitution: Vælg et mindre farligt stof, lavere koncentration, mikroskala eller en metode, der giver samme læringsmål med lavere risiko.
• T – Tekniske foranstaltninger: Stinkskab/udsugning, afskærmning, lukket system, sikker opvarmning, stabil opstilling.
• O – Organisatoriske foranstaltninger: Instruktion, arbejdsprocedurer, gruppeinddeling, tydelige stop-regler, oprydning, affald, og opsyn – især når metoden er ny for eleverne.
• P – Personlige værnemidler (PPE): Briller, kittel og handsker er vigtige – men er sidste lag, ikke hovedløsningen.

I skolelaboratorier er risikovurdering ofte mest anvendelig, når den er proces-orienteret fremfor at være en tung “kemisk APB pr. stof”. Mange skoleforsøg anvender små mængder og gentager de samme arbejdsgange (pipettering, fortynding, opvarmning, neutralisation, enkel spildhåndtering). Derfor giver det god mening at risikovurdere og styre via:

• proces (hvordan arbejdes der?) og
• standardiserede “puljer” af kemikalier, der anvendes på samme måde og kan håndteres ens ved spild/afvigelser.

Det gør risikostyringen mere driftssikker og lettere at efterleve – og STOP-princippet gælder stadig: Hvis en proces/pulje ikke kan bringes ned på et forsvarligt niveau via S, T og realistisk O, skal aktiviteten ændres, eller gennemføres som lærerforsøg/demonstration, hvilket AT-vejledningen eksplicit åbner for ved visse stofgrupper.

 

Hvor står eleverne i dette?

A. Unge i arbejde (fritidsjob, ansættelse, lærlinge i praktik m.v.)

AT regulerer først og fremmest ansattes arbejde, og det er helt naturligt, at der i bekendtgørelse og vejledning er fokus herpå.
Så for unge under 18 år, der udfører arbejde for en arbejdsgiver er der udførligt beskrevet, hvilke typer arbejde disse må udføre.

Alt dette er normalt ikke relevant i en undervisningssituation.

Bekendtgørelsen opstiller bl.a.:

• Aldersgrænser og hvad 13–14-årige må (lettere arbejde i bilag 1)
• Forbud mod bestemte farlige stoffer/materialer/processer for unge under 18 (bilag 2)
• Krav om risikovurdering, instruktion, og at arbejdsgiver skal kunne sandsynliggøre vurderingen (bl.a. § 15)

Dette kan dog være aktuelt ved erhvervspraktik, FGU, erhvervsuddannelser eller andre forløb, hvor elever reelt indgår i arbejdslignende aktiviteter hos en arbejdsgiver.

B. Elever i undervisning (grundskole og gymnasier)

Her er det afgørende: elever er ikke ansat, men når de laver praktiske øvelser “af arbejdsmæssig karakter” (fx kemiforsøg), er de omfattet af arbejdsmiljøreglerne via skolen/uddannelsesstedet.

AT-vejledningen er meget eksplicit om, at elevøvelser i fysik/kemi er et kerneeksempel på denne type aktiviteter.

Samtidig fastslås pligten for uddannelsesstedet til at sikre, at forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige (med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 29 a).

Hvad er nyt i fysik/kemi – sammenlignet med “Når klokken ringer”?

“Når klokken ringer” er en branchevejledning med mange gode didaktiske og praktiske råd (ventilation, affald, mikrobiologi, m.v.). Men på netop elevforsøg med kemikalier har den en central svaghed som er arvet fra de nu gamle AT vejledninger: Den baserer sin styring på relativt brede tommelfingerregler, fx at elever “så vidt muligt” bør undgå stoffer, der er klassificeret og mærket efter CLP eller indeholder ≥ 0,5 % organiske opløsningsmidler, samt stoffer omfattet af kræftbekendtgørelsen og produkter med epoxy/isocyanater.

(‘Når klokken ringer’ bliver formentlig opdateret efter de nye regler snarest)

Den nye AT-vejledning er meget konkret omkring forbudte H-sætninger frem for mere brede CLP faresymboler.

AT-vejledningen siger fortsat “så vidt muligt undgå”, men den gør det operationelt: Der oplistes præcis hvilke fareklasser/farekategorier og H-sætninger, der især skal undgås – og den skelner mellem grundskole og gymnasiale uddannelser.

Det bliver langt lettere (og mere kontrollerbart) at koble skolens kemikalieliste ind i praksis:

• Tjek sikkerhedsdatablad*/etiket → se H-sætninger → vurdere om elevforsøg er rimeligt.

*) Leverandøren af faremærkede kemikalier har pligt til gratis, uopfordret og på dansk at levere sikkerhedsdatablade.

Der bliver endvidere et tydeligere skel mellem grundskole og gymnasium. “Når klokken ringer” giver råd, men er ikke særlig tydelig (efter min mening) herom.

AT-vejledningen giver særskilt liste for gymnasiale uddannelser, som er mindre restriktiv end grundskolens (men stadig klart afgrænset).

AT-vejledningen slår fast, at skolen ved planlægningen skal vurdere forsvarlighed i forhold til elevernes:

• alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger
• rutine i laboratoriepraksis og mulighed for tilstrækkelig instruktion
• og at den, der instruerer og fører tilsyn, skal have fornøden viden om arbejdet og risici

Det er en mere “compliance-nær” formulering end branchevejledningens gode, men mere generelle anbefalinger.

”Ved planlægningen af undervisningen skal skolen sørge for, at eleverne kan udføre arbejdet med de praktiske øvelser sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til elevernes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger. Derfor tages der ikke alene hensyn til, om der er truffet de sikkerhedsforanstaltninger. Det skal også inddrages, om eleverne fx har opnået rutine i god laboratorie- eller værkstedspraksis, og om arbejdet kan foregå under tilstrækkelig instruktion. Oplæring og instruktion skal fx ske, når eleverne påbegynder laboratoriearbejdet i det enkelte fag, og når der introduceres nye metoder og eksperimentelt udstyr. Skolen skal sikre, at den person, der instruerer og fører tilsyn med elevernes arbejde, har den fornødne viden om arbejdet, de tilknyttede risikomomenter, og hvordan de imødegås. For generel vejledning om oplæring, vejledning og instruktion henvises til AT-vejledning om arbejdets udførelse i øvrigt.”

Den mest spændende ændring er dog, at lærerdemonstration også i grundskolen tilsyneladende tillades også med brug af de ellers forbudte stoffer:

“Underviseren kan til enhver tid helt eller delvist demonstrere indholdet i praktiske øvelser med de pågældende stoffer og materialer for eleverne.”

AT-vejledningen siger altså direkte, at underviseren kan demonstrere indholdet i praktiske øvelser med fx epoxy/isocyanater eller CMR-stoffer, hvis det ellers er nødvendigt i undervisningen.

Biologi

Branchevejledningen beskriver risikogrupper og klasse 2-lab og giver praktiske råd (petriskåle, autoklavering mv.).

AT-vejledningen formulerer det som en klar ramme: gymnasiets undervisningslokaler kan kun bruges til risikogruppe 2, hvis de lever op til kravene til et klasse 2-laboratorium, og retningslinjer i bilag 5 i bioagent-bekendtgørelsen skal overholdes. Samtidig: Elever skal så vidt muligt undgå RG3 og RG4.

Derudover præciseres håndtering af blod/vævsvæsker:

• Mikrobiologisk undersøgelse af blod/vævsvæsker fra andre mennesker må ikke udføres af elever.
• Blodtypebestemmelse af elevens eget blod kan foretages under forholdsregler, så eleven ikke kommer i kontakt med andres blod eller kontaminerede materialer.

Grundskolen (udskoling) – hvad skal I især justere?

Lovkrav og styringsprincip

Skolen skal planlægge og tilrettelægge elevøvelser, så arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt, og risiko for udsættelse for farlige stoffer/materialer fjernes eller reduceres til et minimum.

Det betyder i praksis, at I skal kunne dokumentere, at I har tænkt i:

• Substitution (vælg mindre farlige alternativer)
• Mikroskala og små mængder
• Tekniske foranstaltninger (fx stinkskab/udsugning)
• Organisatoriske foranstaltninger (instruktion, adfærdsregler, gruppeinddeling, opsyn)
• PPE (briller, kitler, handsker) – men typisk som sidste lag, ikke “løsningen i sig selv”

Hvilke kemikalier bør elever i grundskolen “så vidt muligt” ikke arbejde med?

AT-vejledningen peger især på CLP-klassificerede stoffer med H-sætninger knyttet til bl.a.:

• Akut toksicitet kategori 1–3 (fx H300, H310, H330, H301, H311, H331)
• Hudætsning kategori 1A–1C (H314)
• Brandfarlige gasser/aerosoler/væsker (fx H220, H221, H222, H224, H225)
• Eksplosive/selvreaktive/organiske peroxider (fx H200–H205, H240–H242)

Og den nye bekendtgørelse om unges arbejde har en tilsvarende “forbudslogik” for unge under 18 i arbejde i bilag 2, hvor disse fareklasser/h-sætninger er listet som en kernegruppe.

Sammenlignet med “Når klokken ringer”:
Branchevejledningen siger, at elever så vidt muligt bør undgå stoffer der er CLP-klassificerede eller indeholder ≥0,5 % opløsningsmidler samt kræftbekendtgørelsen/epoxy/isocyanater.
AT-vejledningen giver jer et mere præcist filter end “CLP-mærket i det hele taget”.

Epoxy og isocyanater

“Når klokken ringer” nævner epoxy/isocyanater og kobler det bl.a. til epoxyuddannelse.
AT-vejledningen er klar: elever bør så vidt muligt undgå dem, men underviseren kan demonstrere.

Praktisk konsekvens i udskolingen

• Elevforsøg med 2-komponent epoxy, PU-skum, isocyanatholdige lakker/lim: bør udgå som elevaktivitet
• Hvis det er fagligt nødvendigt: lærerdemo under kontrollerede forhold (udsugning, PPE, minimal mængde, ingen elevkontakt)

Biologi i udskolingen

Branchevejledningen har et tydeligt udskolingsprincip: så vidt muligt arbejde med “type 1” og at dyrkning altid skal foregå i petriskåle, som ikke må åbnes efter podning.

Det harmonerer med AT-vejledningens generelle “undgå påvirkning” og fokus på effektiv forebyggelse ved bioagenter.

Praktisk konsekvens

• Dyrkningsforsøg: hold fast i “lukket petriskål” og klare bortskaffelsesprocedurer
• Undgå “mystery cultures” og åbne processer med ukendt smitterisiko
• Blod/vævsvæsker: undgå elevaktiviteter, der bringer elever i kontakt med andres blod; egne blodtypeforsøg kræver stram procedure.

Hvad skal I opdatere i jeres lokale praksis/dokumentation?

Kemikalieliste og indkøb

• Gennemgå lager og fjern/afskærm produkter, der udløser de H-sætninger, som AT-vejledningen nævner som særligt uegnede for grundskolen
• Indfør indkøbskriterie: “Kan denne aktivitet løses med mindre farlige stoffer?” (substitution)

Forsøgsvejledninger

For hvert elevforsøg (særligt i udskolingen):

• Formål, stofliste, mængder (mikroskala), affald
• Hvilke risici: kemisk/termisk/brand/biologisk
• Foranstaltninger: udsugning/stinkskab, PPE, adfærdsregler
• Lærerens rolle: hvad håndterer elever, hvad håndterer lærer

Instruktion og tilsyn

AT-vejledningen lægger vægt på, at der tages hensyn til rutine og at der kan ske tilstrækkelig instruktion, og at instruktøren har fornøden viden.

Det kan oversættes til:

• Fast “lab-kørekort” i starten af skoleåret
• Checkpoints ved nye metoder (opvarmning, syrer/baser, gasudvikling)
• Skærpet opsyn ved første gang-elever og ved højere risikoniveau

Ungdomsuddannelser

AT-vejledningen angiver en særskilt liste for gymnasiale uddannelser, hvor fokus især er på de stoffer, der typisk er forbundet med alvorlige/langtidsvirkninger eller særlig fare:

• CMR-stoffer: H350, H351, H340, H360, H361
• STOT (organskader): H370
• Respiratorisk sensibilisering (astma/allergi ved indånding): H334
• Hudallergi: (H317) fremgår som “allergisk hudreaktion”; i uddraget står en tydelig OCR-fejl “H3317”, men meningen er H317.
• Alvorlig øjenskade: H318

Derudover gælder for både grundskole og gymnasium:

• stoffer omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risiko ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer/materialer
• samt stoffer/materialer med epoxyharpikser eller isocyanater
  …og også her: læreren kan demonstrere.

Hvor passer BEK om unges arbejde ind i skolens naturfag?

Det er fristende at læse bilag 2 i BEK 1713 som “skolens forbudsliste”. Det er ikke helt rigtigt – men det er stadig vigtigt.

Det juridiske skel

• BEK 1713 regulerer unge under 18, der arbejder for en arbejdsgiver.
• Elevforsøg reguleres primært via arbejdsmiljølovens rammer for uddannelsessteder (§ 29 a) og de relevante bekendtgørelser om kemiske agenser/biologiske agenser/genteknologi – og AT’s praksis i vejledning 10265.

Hvor BEK’en er praktisk nyttig for skolen

BEK 1713 bilag 2 giver et “hårdt” referencepunkt for, hvad unge under 18 ikke må udsættes for i arbejde – bl.a. gennem konkrete fareklasser og H-sætninger.

Det harmonerer med AT-vejledningens tilgang til elevforsøg: hvis noget er så farligt, at det er forbudt for unge i arbejde, bør skolen som udgangspunkt spørge: Hvorfor skulle det være elevaktivitet i undervisningen?

Fremtiden?

Et af de mest interessante (og i praksis vigtigste) spørgsmål i kølvandet på den nye AT-vejledning er, hvordan Arbejdstilsynet vil praktisere området omkring de stoffer og materialer, som elever så vidt muligt ikke bør arbejde med. For det er én ting at sige “ikke til elevhåndtering” – noget andet er, om stofferne dermed også forventes fjernet helt fra kemisamlingen, eller om de kan opbevares og anvendes kontrolleret til lærerforsøg/demonstrationer.

AT-vejledningen åbner tydeligt for, at underviseren kan demonstrere praktiske øvelser med stoffer/materialer, som elever ellers så vidt muligt bør undgå

Det peger i retning af, at der fortsat kan være en legitim rolle for visse “sværere” kemikalier i undervisningen – men typisk kun når de håndteres af kompetent personale under kontrollerede forhold.

Samtidig skal man ikke undervurdere, at Arbejdstilsynet i praksis ofte vurderer skoler ud fra, om de arbejder konsekvent efter forebyggelseshierarkiet: risikoen skal fjernes eller reduceres til et minimum, og planlægningen skal tage hensyn til forudsætninger, rutine, instruktion og tilsyn.

Det gør det også nemmere at forklare en inspektør: “Vi har ikke ‘forbudte stoffer’ til elevbrug. Vi har et begrænset lærer-lager til enkelte demonstrationer, hvor substitution ikke giver samme faglige udbytte, og hvor vi kan styre eksponeringen bedre end ved elevhåndtering.”

Ja, det bliver spændende at følge Arbejdstilsynets praksis på dette punkt:

• Bliver linjen, at visse stoffer godt må være i samlingen til lærerforsøg, hvis alt er stramt kontrolleret?
• Eller bliver linjen, at “hvis man kan substituere, bør stoffet slet ikke være der”?

Indtil praksis tegner sig tydeligere, er den mest robuste tilgang at arbejde konsekvent med substitution og minimering, og kun bevare de “svære” stoffer i et læreraflåst, begrundet og procedurestyret setup – netop fordi AT-vejledningen eksplicit legitimerer lærer-demo som løsning, hvor elevhåndtering ikke er rimelig.

 

Konklusion

De væsentligste ændringer for lærere (kort opsummeret) er

• Mere præcis styring af kemikalier: fra “CLP-mærket generelt” til konkrete H-sætninger – og med tydelig skelnen mellem grundskole og gymnasium.
• Demonstration som legitim løsning for stoffer, elever bør undgå
• Skærpet krav til planlægning og instruktion: ikke kun “sikkerhedsforanstaltninger”, men også elevernes rutine og instruktørens kompetence.
• Biologi: tydeligere rammer for RG2/klasse 2-lab og klare afgrænsninger ved blod/vævsvæsker og GMO.

Hvad I bør gøre nu (lavpraktisk)

• Opdater kemikalieliste efter AT’s H-sætningslogik
• Revider forsøgsvejledninger: substitution, mængder, ventilation, affald, lærerdemo
• Styrk instruktion, rutineopbygning og opsyn (særligt i udskolingen)
• Genbesøg mikrobiologi og “biologi med mennesker” (blod/vævsvæsker) med de nye præciseringer

Afsluttende note

Den nye AT-vejledning gør det lettere at omsætte regler til praksis, fordi den flytter fokus fra “farligt i bred forstand” til konkret risikosprog, som findes i SDS og på etiketter. Det er en fordel for lærere: bedre planlægning, færre gråzoner og lettere dokumentation – uden at naturfagene mister deres eksperimentelle DNA.

Samtidig er der en vigtig pædagogisk pointe: Sikkerhed er ikke en stopklods for nysgerrighed – det er en ramme, der gør nysgerrighed mulig. Med de nye præciseringer bliver det mere tydeligt, hvornår elever selv kan arbejde, og hvornår fagligheden bedst sikres gennem lærerdemo og kontrollerede opsætninger.

 

Den forbudte liste

Det skal så vidt muligt undgås, at elever i grundskolen og på gymnasiale uddannelser i praktiske øvelser anvender farlige stoffer og materialer, der i henhold til CLP-forordningen er klassificeret med en eller flere af følgende sætninger, særligt:

For grundskolen

akut toksicitet, kategori 1, 2 eller 3

• H300 Livsfarlig ved indtagelse
• H310 Livsfarlig ved hudkontakt
• H330 Livsfarlig ved indånding
• H301 Giftig ved indtagelse
• H311 Giftig ved hudkontakt
• H331 Giftig ved indånding

hudætsning, kategori 1A, 1B eller 1C

• H314 Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader

brandfarlige gasser, kategori 1 eller 2

• H220 Yderst brandfarlig gas
• H221 Brandfarlig gas

brandfarlige aerosoler, kategori 1

• H222 Yderst brandfarlig aerosol

brandfarlige væsker, kategori 1 eller 2

• H224 Yderst brandfarlig væske og damp
• H225 Meget brandfarlig væske og damp

– eksplosiver, kategori »ustabile eksplosiver« eller eksplosiver i gruppe 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5 – H200 Ustabilt eksplosiv

• H201 Eksplosiv, masseeksplosionsfare
• H202 Eksplosiv, alvorlig fare for udslyngning af fragmenter
• H203 Eksplosiv, fare for brand, eksplosion eller udslyngning af fragmenter
• H204 Fare for brand eller udslyngning af fragmenter
• H205 Fare for masseeksplosion ved brand – selvreaktive stoffer og blandinger type A, B, C eller D
• H240 Eksplosionsfare ved opvarmning
• H241 Brand- eller eksplosionsfare ved opvarmning
• H242 Brandfare ved opvarmning

organiske peroxider type A eller B

• H240 Eksplosionsfare ved opvarmning
• H241 Brand- eller eksplosionsfare ved opvarmning

specifik målorgantoksicitet efter enkelt eksponering, kategori 1 eller 2

• H370 Forårsager organskader
• H371 Kan forårsage organskader

specifik målorgantoksicitet efter gentagen eksponering, kategori 1 eller 2

• H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering
• H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

aspirationsfare, kategori 1 –

• H304 Kan være livsfarlig, hvis det indtages og kommer i lungerne

respiratorisk sensibilisering ved indånding, kategori 1, underkategori 1A eller 1B

• H334 Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

hudsensibilisering, kategori 1, underkategori 1A eller 1B

• H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion

carcinogenicitet, kategori 1A, 1B eller 2

• H350 Kan fremkalde kræft
• H350i Kan fremkalde kræft ved indånding
• H351 Mistænkt for at fremkalde kræft

kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B eller 2

• H340 Kan forårsage genetiske defekter
• H341 Mistænkt for at forårsage genetiske defekte

reproduktionstoksicitet, kategori 1A, 1B eller 2

• H360 Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn
• H361 Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn

 

 

For gymnasiale uddannelser

• Kan fremkalde kræft (H350)
• Mistænkt for at kunne fremkalde kræft (H351)
• Kan forårsage genetiske defekter (H340)
• Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (H360)
• Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (H361)
• Forårsager organskader (H370)
• Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding (H334)
• Kan forårsage allergisk hudreaktion (H317)
• Forårsager alvorlig øjenskade (H318)

For både gymnasiale uddannelser og grundskolen

• Stoffer og materialer, der er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer
• Stoffer og materialer, der indeholder epoxyharpikser eller isocyanater

 

Underviseren kan til enhver tid helt eller delvist demonstrere indholdet i praktiske øvelser med de pågældende stoffer og materialer for eleverne.