Hvad må elever arbejde med i kemi, fysik, biologi og naturfag? Er branchevejledningen Når klokken ringer lov? Og betyder et tilsyn fra Arbejdstilsynet, at kemilokalet er godkendt?
Reglerne er mere nuancerede, end mange tror. Skoler og gymnasier skal overholde arbejdsmiljølovgivningen ved elevers praktiske øvelser, men ikke alle vejledninger og anbefalinger er juridisk bindende. Samtidig gælder der forskellige regler for elever i undervisningen og unge under 18 år, der er ansat til at arbejde.
Denne artikel giver et praktisk overblik over forskellen mellem lovkrav, bekendtgørelser, AT-vejledninger, branchevejledninger og anbefalinger – med særligt fokus på arbejde med kemiske stoffer på skoler og gymnasier.
»Når klokken ringer« er ikke en lov
Branchevejledningen Når klokken ringer fra BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø, BFA, bruges på mange grundskoler og gymnasier som opslagsværk ved indretning og brug af faglokaler.
Det er et relevant og nyttigt dokument. Men det er vigtigt at kende den juridiske status:
Når klokken ringer er en branchevejledning – ikke en lov eller bekendtgørelse.
Branchevejledninger beskriver typisk god arbejdsmiljøpraksis og er udarbejdet af arbejdsmarkedets parter. De kan være forelagt Arbejdstilsynet, men det er altid den til enhver tid gældende lovgivning, der er afgørende.
I vejledningen skelnes der normalt mellem krav og anbefalinger. Formuleringer som »skal« og »må ikke« bruges typisk om forhold, der vurderes at følge af lovgivningen, mens »bør« beskriver en anbefalet løsning. Den juridiske pligt følger dog ikke af branchevejledningen i sig selv, men af den bagvedliggende lov, bekendtgørelse eller EU-regel.
Hvis en skole møder udsagnet:
»Det står i Når klokken ringer, så det er lov.«
er det mere præcise juridiske spørgsmål:
Hvilken bindende regel bygger kravet på?
Hvilke regler gælder for kemiundervisning?
Det centrale udgangspunkt er arbejdsmiljøloven.
Efter arbejdsmiljølovens § 29 a skal uddannelsessteder sørge for, at arbejdsforholdene ved elevers, lærlinges og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Kemiske forsøg i eksempelvis kemi-, fysik-, biologi- og naturfagsundervisning vil typisk være praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter.
Det betyder blandt andet, at skolen skal planlægge arbejdet forsvarligt, vurdere risiciene, instruere eleverne, føre relevant tilsyn og vælge egnede tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
For elevers praktiske øvelser er det også vigtigt at være opmærksom på arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at en række centrale regler blandt andet om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer gælder, selv om eleven ikke udfører arbejde for en arbejdsgiver.
Regler om kemiske agenser
Ved arbejde med kemikalier er bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) central. Den gældende bekendtgørelse er:
BEK nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
Bekendtgørelsen omfatter blandt andet arbejde med, anvendelse af og håndtering af stoffer og materialer samt risiko for udsættelse for kemiske agenser.
I praksis betyder det blandt andet, at skolen skal:
- Vurdere de kemiske risici ved forsøget
- Overveje, om stoffet eller metoden kan erstattes med et mindre farligt alternativ
- Begrænse udsættelsen mest muligt
- Sikre passende ventilation, procesudsugning eller stinkskab, når det er nødvendigt
- Sørge for relevante værnemidler og nødudstyr
- Give eleverne tilstrækkelig instruktion og sikre passende tilsyn
For kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer kan der gælde skærpede krav. Her er den relevante bekendtgørelse:
BEK nr. 582 af 25. juni 2026 om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer.
Derudover kan EU-regler være direkte relevante, herunder REACH-forordningen og CLP-forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.
Hvad er bindende?
| Dokument | Juridisk status | Betydning for skolen |
|---|---|---|
| Arbejdsmiljøloven | Bindende lov | Fastlægger blandt andet uddannelsesstedets ansvar for praktiske øvelser |
| Bekendtgørelse om kemiske agenser | Bindende bekendtgørelse | Indeholder krav om kemisk risikovurdering, forebyggelse og beskyttelse |
| Bekendtgørelse om CMR-stoffer | Bindende bekendtgørelse | Indeholder særlige forebyggelseskrav ved arbejde med CMR-stoffer |
| Bekendtgørelse om unges arbejde | Bindende bekendtgørelse | Gælder unge under 18 år, der udfører arbejde for en arbejdsgiver |
| REACH og CLP | Direkte gældende EU-forordninger | Regulerer blandt andet begrænsninger, klassificering, mærkning og sikkerhedsdatablade |
| AT-vejledninger | Ikke selvstændigt bindende | Forklarer Arbejdstilsynets fortolkning og administrative praksis |
| Branchevejledninger | Ikke selvstændigt bindende | Beskriver god praksis og praktiske løsninger |
| DS/EN-standarder | Normalt ikke lov i sig selv | Kan være relevant dokumentation for anerkendt teknisk niveau |
| Sikkerhedsdatablad | Ikke lovgivning | Er en vigtig kilde til klassificering, risici, værnemidler og sikker håndtering |
Elev eller ungarbejder? Det gør en forskel
Bekendtgørelsen om unges arbejde gælder som udgangspunkt unge under 18 år, der udfører arbejde for en arbejdsgiver.
Det betyder, at en elev og en ansat på samme alder ikke nødvendigvis er omfattet af de samme regler.
| Person og situation | Hovedregel |
|---|---|
| 14-årig elev i skolens kemitime | Regler om elevers praktiske øvelser på uddannelsessteder |
| 17-årig gymnasieelev i laboratorieundervisning | Regler om elevers praktiske øvelser på uddannelsessteder |
| 17-årig ansat laboratoriemedhjælper | Bekendtgørelse om unges arbejde gælder |
| 17-årig lærling i erhvervsuddannelse | Særlige uddannelsesregler og undtagelser kan være relevante |
| Elev i erhvervspraktik | Regler om unges arbejde og regler om folkeskoleelevers praktik kan være relevante |
| Voksen lærer eller laboratorietekniker | De almindelige arbejdsmiljøregler for ansatte gælder |
En 16-årig gymnasieelev, der udfører et kemiforsøg som en del af undervisningen, bliver altså ikke alene af den grund en »ungarbejder« i bekendtgørelsens forstand.
Farlige kemikalier og elever
For ansatte unge under 18 år indeholder reglerne om unges arbejde begrænsninger og forbud mod en række særligt farlige påvirkninger. Det konkrete indhold skal altid vurderes på baggrund af den gældende bekendtgørelse, den konkrete arbejdsopgave og eventuelle uddannelsesundtagelser.
For elever i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser gælder vurderingen efter reglerne om praktiske øvelser og kemiske agenser. Arbejdstilsynets gældende vejledning om unges arbejde, elevers praktiske øvelser samt gravide og ammendes arbejde angiver, at anvendelsen af en række farlige stoffer og materialer så vidt muligt skal undgås ved elevers praktiske øvelser.
For gymnasiale uddannelser kan det blandt andet være relevant at være særlig tilbageholdende med stoffer eller materialer klassificeret med:
- H350 – Kan fremkalde kræft
- H351 – Mistænkt for at fremkalde kræft
- H340 – Kan forårsage genetiske defekter
- H360 – Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn
- H361 – Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn
- H370 – Forårsager organskader
- H334 – Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding
- H317 – Kan forårsage allergisk hudreaktion
- H318 – Forårsager alvorlig øjenskade
Formuleringen »så vidt muligt skal undgås« er ikke det samme som et absolut, generelt lovforbud mod enhver elevanvendelse. Men den kan ikke afvises med henvisning til, at der »kun« er tale om en vejledning.
Skolen skal fortsat kunne dokumentere, at øvelsen er planlagt og gennemført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hvis skolen ikke kan dokumentere, at elevernes anvendelse er forsvarlig, bør eleverne ikke udføre øvelsen.
Læreren kan demonstrere forsøget
Et fagligt relevant forsøg behøver ikke nødvendigvis at udgå af undervisningen, fordi det ikke er hensigtsmæssigt at lade eleverne håndtere et bestemt stof.
Arbejdstilsynets vejledning angiver, at underviseren helt eller delvist kan demonstrere praktiske øvelser med de pågældende stoffer og materialer.
Det ændrer ikke på lærerens arbejdsmiljøansvar. Demonstrationen skal stadig kunne gennemføres forsvarligt, herunder med passende risikovurdering, substitution, ventilation, afskærmning og personlige værnemidler.
Pas på historiske vejledninger
Mange skoler har stadig lokale instrukser, mapper eller links, der bygger på ældre AT-meddelelser og vejledninger.
Den tidligere vejledning om elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser, VEJ nr. 9579 af 2019, er historisk. Arbejdstilsynet ophævede en række tidligere vejledninger på området den 15. december 2025 i forbindelse med nye regler og ny vejledningsstruktur.
Henvis derfor ikke blot til »Arbejdstilsynets vejledning«. Angiv altid vejledningens fulde titel, kontroller dens aktuelle status og opdater lokale procedurer, når regler eller myndighedsvejledning ændres.
Arbejdstilsynet har godkendt vores kemilokale – har de nu også det?
På skoler og gymnasier hører man jævnligt udsagn som:
»Arbejdstilsynet har været her, og de har godkendt vores kemilokale.«
eller:
»Arbejdstilsynet har set vores kemidepot, og der var ingen bemærkninger, så det må være i orden.«
Det er vigtigt at være forsigtig med den konklusion.
Et tilsynsbesøg er normalt ikke en godkendelse
Arbejdstilsynet har ikke en almindelig, generel godkendelsesordning for skolers kemilokaler, kemikaliedepoter eller undervisningsforsøg.
Et grundtilsyn fokuserer på væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for den pågældende branche. Den tilsynsførende vil typisk tale med ledelse og medarbejdere, gennemgå relevante forhold og se dele af arbejdspladsen.
Det indebærer ikke nødvendigvis, at Arbejdstilsynet har:
- Vurderet hvert enkelt kemikalie i depotet
- Gennemgået alle elevforsøg
- Kontrolleret alle kemiske risikovurderinger
- Vurderet alle koncentrationer og stofmængder
- Testet ventilation, stinkskabe eller punktudsugning
- Kontrolleret alle opbevaringsforhold
- Taget stilling til alle lokale instrukser og procedurer
»Ingen anmærkninger« er ikke det samme som »godkendt«
Hvis Arbejdstilsynet ikke afgiver et påbud eller en anden reaktion efter et besøg, betyder det i praksis, at tilsynet ikke har konstateret et forhold under besøget, som har ført til en myndighedsreaktion.
Det er noget andet end en erklæring om, at:
- Alle kemikalier er lovlige at have og anvende
- Alle elevforsøg er forsvarligt planlagt
- Alle kemikalier opbevares korrekt
- Alle risikovurderinger er tilstrækkelige
- Ventilation og stinkskabe opfylder alle relevante krav
- Alle regler om brandfarlige, giftige eller CMR-stoffer er overholdt
- Lokalet fortsat vil være forsvarligt ved enhver fremtidig anvendelse
Skolens ansvar fortsætter
Efter arbejdsmiljølovens § 29 a skal uddannelsessteder sørge for, at arbejdsforholdene ved elevers praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Ansvaret ligger derfor hos uddannelsesstedet. Et tidligere tilsynsbesøg flytter ikke ansvaret fra skolen til Arbejdstilsynet.
Hvis der senere sker en hændelse, vil det være relevant at undersøge netop det konkrete forsøg og de konkrete forhold på tidspunktet for hændelsen.
Eksempel: Et kemidepot set for tre år siden
Forestil dig, at Arbejdstilsynet besøger et gymnasium og går gennem fysik- og kemiafdelingen. Der konstateres ikke forhold, som giver anledning til et påbud.
Tre år senere sker der en alvorlig hændelse under et elevforsøg med et farligt kemikalie.
Skolen vil ikke kunne nøjes med at sige:
»Arbejdstilsynet så kemidepotet for tre år siden.«
Det afgørende vil i stedet være:
- Var stoffets farlige egenskaber vurderet?
- Var forsøget egnet til den konkrete elevgruppe?
- Var substitution overvejet?
- Var koncentrationen og stofmængden forsvarlig?
- Var eleverne instrueret tilstrækkeligt?
- Var ventilation og øvrige sikkerhedsforanstaltninger tilstrækkelige?
- Var kemikaliet opbevaret korrekt?
- Var reglerne på tidspunktet for hændelsen overholdt?
Forholdene kan ændre sig
Selv hvis Arbejdstilsynet tidligere har set et kemilokale eller kemikaliedepot, kan forholdene have ændret sig efter besøget.
Det kan eksempelvis være, fordi skolen har:
- Indkøbt nye kemikalier
- Indført nye elevforsøg
- Ændret koncentrationer, mængder eller forsøgsvejledninger
- Fået nye lærere eller laboratoriemedarbejdere
- Ændret lokaleindretning, ventilation eller brug af lokalet
- Fået nye oplysninger om kemikaliets klassificering
- Fået ændret regler eller myndighedsvejledning
Arbejdsmiljøforhold kan derfor ikke godkendes én gang for alle. De skal løbende vurderes og vedligeholdes.
En præcis formulering
Hvis Arbejdstilsynet har været på tilsyn uden at give reaktioner, er det naturligvis positivt. Men formuleringen bør være præcis.
Brug for eksempel:
»Arbejdstilsynet har været på tilsyn, og besøget gav ikke anledning til påbud om de forhold, der blev undersøgt.«
Undgå i stedet:
»Arbejdstilsynet har godkendt vores kemilokale.«
Den første formulering beskriver, hvad der faktisk er sket. Den anden kan give det fejlagtige indtryk, at Arbejdstilsynet har gennemgået og accepteret alle forhold – og at myndigheden dermed har overtaget en del af skolens ansvar.
Kan skolen eller læreren straffes?
Overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen kan føre til straf. Arbejdsmiljølovens § 82 giver som udgangspunkt mulighed for bøde eller fængsel indtil ét år. Hvis en overtrædelse har medført alvorlig personskade eller dødsfald, kan straffen i alvorlige tilfælde stige.
Det betyder dog ikke, at en lærer automatisk bliver personligt straffet, hvis der konstateres en fejl i et laboratorium.
Ansvar vurderes konkret. Det kan blandt andet afhænge af:
- Hvem der havde ansvar for planlægning, instruktion og tilsyn
- Hvilke beføjelser og ressourcer den pågældende havde
- Hvad personen vidste eller burde have vidst
- Om der blev handlet forsætligt eller uagtsomt
- Om procedurer, instruktioner og risikovurderinger blev fulgt
I arbejdsmiljøsager kan ansvar rettes mod den juridiske person, eksempelvis en kommune, institution eller virksomhed. Personligt ansvar for ledere, arbejdsledere eller ansatte kan også komme på tale, men beror altid på den konkrete sag.
Påbud og straf er ikke det samme
Arbejdstilsynet kan give et påbud om at bringe et ulovligt eller uforsvarligt forhold i orden.
Et påbud er ikke i sig selv en straf. Men samme forhold kan, hvis betingelserne er opfyldt, også føre til bødeforelæg eller politianmeldelse.
En skole kan derfor i princippet både blive mødt med:
- Et krav om at rette et forhold
- En strafferetlig reaktion på en overtrædelse, der allerede er sket
Erstatning og forsikring
Hvis en elev kommer til skade under laboratorieundervisning, kan der opstå spørgsmål om arbejdsskade, erstatning og forsikringsdækning.
For elever på de gymnasiale uddannelser gælder arbejdsskadesikringsloven efter gymnasielovens § 66 tilsvarende ved skader, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.
For elever i grundskolen kan vurderingen være anderledes og afhænger blandt andet af aktivitetens karakter, eventuel praktik og de konkrete forsikringsforhold.
En overtrædelse af arbejdsmiljøregler betyder ikke automatisk, at en forsikring bortfalder. Dækningen afhænger af forsikringsvilkårene, skadens karakter, ansvarsspørgsmålet og blandt andet, om der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
Praktisk tjekliste før et kemiforsøg
| Spørgsmål | Hvad skal vurderes? |
|---|---|
| Hvilke stoffer anvendes? | CLP-klassificering, koncentration, mængde og fysisk form |
| Er der særlige regler? | REACH-begrænsninger, CMR-regler, regler om brandfarlige væsker og gasser mv. |
| Hvem udfører forsøget? | Alder, erfaring, elevgruppe, ansættelsesforhold og uddannelsessituation |
| Hvordan kan eksponering opstå? | Hud, øjne, indånding, brand, tryk, varme, reaktioner og spild |
| Kan stoffet eller metoden erstattes? | Substitution med mindre farligt stof, lavere koncentration eller alternativ metode |
| Skal læreren demonstrere? | Relevant ved særligt farlige eller komplekse forsøg |
| Er instruktion og tilsyn tilstrækkeligt? | Elevens alder, erfaring, klassestørrelse og forsøgets kompleksitet |
| Er sikkerhedsforanstaltningerne tilstrækkelige? | Ventilation, stinkskab, afskærmning, værnemidler, øjenskyller og nødbruser |
| Kan skolen dokumentere vurderingen? | Forsøgsvejledning, kemisk risikovurdering, instruktion og eventuelle lokale regler |
Konklusion
Når klokken ringer er en vigtig branchevejledning, men den er ikke i sig selv lov.
Det samme gælder AT-vejledninger. De er ikke selvstændigt bindende, men de er vigtige, fordi de forklarer Arbejdstilsynets fortolkning og administrative praksis.
Et tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet er heller ikke normalt en generel godkendelse af kemilokalet, kemikaliedepotet eller skolens undervisningsforsøg.
For skolen er nøglespørgsmålet derfor ikke kun, om et forsøg står i en branchevejledning, eller om Arbejdstilsynet tidligere har været på besøg. Det afgørende er, om skolen kan dokumentere, at det konkrete forsøg er planlagt og gennemført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Kilder og regler
- Lov om arbejdsmiljø, herunder § 2, stk. 3, § 29 a og § 82
- Lov om de gymnasiale uddannelser, § 66
- BEK nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
- BEK nr. 582 af 25. juni 2026 om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer
- BEK nr. 1713 af 18. december 2025 om unges arbejde
- Arbejdstilsynets gældende vejledning om unges arbejde, elevers praktiske øvelser samt gravide og ammendes arbejde
- REACH-forordningen, forordning (EF) nr. 1907/2006
- CLP-forordningen, forordning (EF) nr. 1272/2008
- BFA’s branchevejledning Når klokken ringer
Senest kontrolleret: 21. august 2026. Regler og vejledninger bør altid kontrolleres i den gældende version på Retsinformation og Arbejdstilsynets hjemmeside før anvendelse.
Dette indlæg er et gæsteindlæg fra iSikkerhed.dk ApS – vi tilbyder kurser i korrekt transport af fx kemikalieaffald til nærmeste genbrugsstation eller uddannelse i klassificering, pakning, mærkning og dokumentation. Læs også denne artikel om kemikalieaffald
