Kundeservice:  9340 9800 eller info@labdidakt.dk

Stort lager i Fredericia – oftest dag til dag levering

Bestil uden konto, skoler kan vælge EAN fakturering.
En stationær computer viser to farvede bølgekurver. I nærheden ligger hovedtelefoner, en lampe, naturvidenskabelige redskaber og en krus med påskriften »SV sparkvue«.

SPARKvue 5 er udkommet – og nu er den fulde version gratis

En computerskærm viser videnskabelige grafer ved siden af hovedtelefoner, laboratorieudstyr og en lampe; teksten reklamerer for Sparkvue-softwaren.
SPARKvue

Koster SPARKvue penge?
Det spørgsmål har vi fået flere gange, og med lanceringen af SPARKvue 5 er svaret blevet helt enkelt:

Nej. Den fulde version af SPARKvue 5 er nu gratis på alle understøttede platforme.

Tidligere skulle skoler købe en SPARKvue-licens til Mac og Windows. Med SPARKvue 5 har PASCO fjernet licenskravet, så skoler, lærere og elever kan komme i gang uden at købe software.

SPARKvue bruges sammen med PASCOs sensorer til at indsamle, visualisere og analysere måledata i naturfagsundervisningen.

Windows og Mac

SPARKvue 5 kan hentes direkte fra PASCO. De nye installationsfiler er den fulde version og ikke en 30-dages prøveversion. Programmet udløber derfor ikke.

Hent SPARKvue 5 hos PASCO

SPARKvue findes også i Microsoft Store. Det gør det bl.a. muligt for skolens IT-afdeling at administrere og udrulle programmet via Microsoft Intune.

Se PASCOs vejledning til Microsoft Store og Intune

iPad, iPhone og Android

PASCO Sparkvue-appens forhåndsvisning viser naturvidenskabelige data på mobiltelefoner, trådløse sensorer og analyseværktøjer med blå baggrunde i teknologisk stil.
PASCO SPARKvue

SPARKvue 5 er også tilgængelig til mobile enheder.

På iPhone og iPad skal du kigge efter “PASCO SPARKvue” i App Store. Den nye version kendes på det hvide ikon med de blå prikker. SPARKvue 4 vil fortsat være tilgængelig i en overgangsperiode.

På Android findes SPARKvue 5 via Google Play.

Chromebook – eller direkte i browseren

På Chromebook kan SPARKvue 5 bruges som webapp (PWA). Det kræver ingen traditionel installation og fungerer i Chromium-baserede browsere som Chrome og Edge.

Åbn SPARKvue 5 direkte i browseren

Det kan være en særlig fordel på skoler, hvor eleverne arbejder på Chromebooks eller computere, hvor de ikke selv har mulighed for at installere programmer

 

Vil I fortsætte med SPARKvue 4 lidt endnu?

SPARKvue 4-app-oversigt, der viser bedømmelse, 631 anmeldelser og eksperimentindstillinger: Manuel indtastning, sensordata og fjernlogning på skærmen.
6dd37177 dbcc 4893 b90b 47ac3b38e5c4

Det kan I godt.

SPARKvue 5 har fået en opdateret brugerflade, og PASCO har derfor valgt at give eksisterende brugere mulighed for at fortsætte med version 4 i en overgangsperiode.

Installationsfiler til SPARKvue 4 findes under Legacy Software på PASCOs downloadside.

Kom godt i gang med SPARKvue 5

PASCO har lavet en række korte vejledninger til den nye version. Her kan du bl.a. finde deres “How Do I…?”-videoer, som viser konkrete funktioner i SPARKvue.

Se PASCOs SPARKvue-videovejledninger

PASCO tilbyder desuden Five Weeks of SPARKvue 5, hvor du kan få korte introduktionsvideoer tilsendt på mail.

Tilmeld dig Five Weeks of SPARKvue 5

Kort fortalt

SPARKvue 5 er gratis. Der er ikke længere behov for at købe en særskilt softwarelicens for at bruge den fulde version.

Har I allerede PASCO-sensorer på skolen, kan I derfor hente SPARKvue 5 og komme i gang med den nye version uden yderligere softwareomkostninger.

Har du spørgsmål til SPARKvue, PASCO-sensorer eller opsætning til undervisningen? Kontakt os hos LabDidakt – vi hjælper gerne.

author avatar
Liza Bjerre Lund
Hurtig levering

dag til dag på lagervarer. Alle varer sendes fra dansk lager.

Tryg og sikker handel

30 dages fuld returret (gælder dog ikke på skaffevarer).

Kvalificeret kundeservice

Produktspecialister, som kender det danske undervisningssystem

Fleksibel betaling

Betal per EAN, faktura, Dankort, kreditkort eller Mobilepay

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af alt det spændende, der kommer til at ske den kommende tid. Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev og modtag alle de spændende nyheder direkte i din indbakke. Få også information om særtilbud, kampagner, konkurrencer og meget andet!