Varenr. 162202
Luftkvalitet handler om, hvor ren eller forurenet luften omkring os er – både inde og ude. Dårlig luftkvalitet kan påvirke helbredet negativt, især for børn, ældre og personer med astma eller andre luftvejssygdomme.
To vigtige måleenheder er PM2.5 og PM10. Disse betegner koncentrationen af små partikler (particulate matter) i luften:
-
PM10 er partikler med en diameter på op til 10 mikrometer – fx støv, pollen og skimmelsporer. De kan trænge ind i næse og svælg og forårsage irritation.
-
PM2.5 er endnu finere partikler, som kan trænge dybt ned i lungerne og over tid påvirke hjerte og kredsløb. De stammer ofte fra forbrænding, fx dieselmotorer og brændeovne.
At måle og overvåge disse værdier med en partikelmåler giver mulighed for at handle – fx ved at forbedre ventilationen, bruge luftrenser eller undgå udendørs aktivitet på dage med høj forurening.