Flexibane til Smart Cart
2.525,00 kr. (3.156,25 kr. m/moms)
Få endnu mere ud af din PASCO Smart Cart
Udforsk hastighed, acceleration og energi, når PASCO Smart Cart kører rutsjebane!
I samarbejde med britiske Lascells har vi udviklet en fleksibel bane med spor, der passer til PASCO Smart Cart. Sættet består af fire baneelementer på 1,20 m, som nemt forbindes med fingerskruer.
Banen kan derfor sammensættes på forskellige måder:
- Én samlet bane på op til 4,80 m
- To baner på 2,40 m
- Én bane på 3,60 m
Det giver mulighed for at tilpasse opstillingen til forsøget og den tilgængelige plads i undervisningslokalet.
Mekanik i praksis
Når eleverne kan observere bevægelsen, indsamle måledata og analysere resultaterne i realtid, bliver centrale begreber inden for mekanik mere konkrete.
En rutsjebanebane med PASCO Smart Cart giver en praktisk og engagerende tilgang til arbejdet med blandt andet:
- Position, hastighed og acceleration
- Bevægelse langs en ret eller krum bane
- Sammenhængen mellem banens profil og bevægelsesgrafer
- Kræfter og Newtons love
- Energiomsætning og bevarelse af mekanisk energi
- Fortolkning og vurdering af eksperimentelle data
Smart Cart kan registrere og vise grafer for position, hastighed og acceleration. Eleverne kan dermed sammenligne den faktiske bevægelse med deres egne forventninger og undersøge, hvordan ændringer i banens form påvirker bevægelsen.
Det giver god træning i at fortolke grafer og koble matematiske modeller sammen med fysiske observationer.
Fleksible forsøgsopstillinger
Formålet med flexbanen er at udvide anvendelsesmulighederne for Smart Cart i fysikundervisningen. Den lange, fleksible bane gør det muligt at kombinere forskellige baneprofiler i samme forsøg, eksempelvis:
- Vandrette strækninger
- Stigende og faldende strækninger
- Konkave og konvekse kurver
- Kombinationer af forskellige hældningsvinkler
Banen kan formes ved hjælp af almindeligt laboratorieudstyr såsom stativmateriale, kasser og klodser. Tape kan anvendes til at stabilisere opstillingen og give banen den ønskede profil.
Eleverne kan på den måde selv planlægge og konstruere forsøgsopstillingen, inden de gennemfører målingerne og analyserer resultaterne.
Flexbanen kan anvendes til både kvalitative og kvantitative forsøg. Eleverne kan eksempelvis forudsige, hvor Smart Cart opnår den største hastighed, undersøge hvor accelerationen ændrer sig eller sammenligne målingerne med beregninger baseret på Newtons love og energibevarelse.
Praktisk tip
Placér gerne en klods eller en anden egnet stopklods for enden af banen, som Smart Cart kan køre ind i. I den ene ende af Smart Cart sidder en 100 N kraftsensor, der er konstrueret til at kunne tåle stød, så Carten kan anvendes til denne type forsøg.
Tilgængelig på restordre|Forventet leveringstid (dage): 7


