EKG: hjertets elektriske signal
Hver gang hjertet slår, sender det et elektrisk signal ud gennem hjertemusklen. Signalet kan måles på huden med tre elektroder. Eleverne optager et EKG i hvile og efter arbejde, identificerer de forskellige takker og kobler dem til, hvad der sker i hjertet.
Hvordan ser et EKG ud, og hvordan ændrer det sig efter fysisk arbejde?
Det skal I bruge
| Vare | Varenr. | Antal og formål |
|---|---|---|
| EKG-sensor, trådløs (PASCO PS-3236) | PS-3236 | 1 pr. gruppe |
| Stopur, digitalt | 192800 | 1 pr. gruppe |
Andet udstyr: eKG-elektroder til engangsbrug (3 pr. måling); sprit-servietter til at rense huden; en trappe eller et step til arbejde.
Sikkerhed
Målingen er ikke medicinsk og kan ikke bruges til at stille diagnoser. Ingen skal deltage mod deres vilje, og elever med kendt hjertesygdom skal ikke lave arbejdsdelen. EKG er personlige helbredsoplysninger: gem kun data anonymt, og del dem kun med elevens samtykke.
Sådan gør I
- Rens huden med en sprit-serviet, hvor elektroderne skal sidde: på indersiden af begge håndled eller under kravebenene og på venstre side af maven.
- Sæt elektroderne på og forbind EKG-sensoren efter farvekoderne i manualen.
- Forsøgspersonen sidder helt stille og afslappet. Optag EKG i 30 sekunder.
- Markér en P-tak, et QRS-kompleks og en T-tak på kurven. Mål tiden mellem to R-takker, og beregn pulsen.
- Mål varigheden af PR-intervallet og QRS-komplekset.
- Forsøgspersonen går op og ned ad en trappe i to minutter. Optag et nyt EKG straks bagefter.
- Sammenlign de to optagelser: puls, RR-interval og varighed af de forskellige dele.
Med PASCO-sensor
Den trådløse EKG-sensor (PS-3236) sender signalet direkte til SPARKvue, hvor eleverne kan zoome ind på enkelte hjerteslag og bruge koordinatværktøjet til at måle intervaller. Pulsen kan beregnes automatisk ud fra RR-intervallet.
Hvad sker der?
Hjerteslaget starter i sinusknuden i højre forkammer. Signalet breder sig ud over forkamrene, som trækker sig sammen. Det ses som P-takken.
Signalet bliver forsinket i AV-knuden, så kamrene når at blive fyldt. Derefter breder det sig hurtigt gennem kamrene, som trækker sig sammen. Det giver det store QRS-kompleks. T-takken viser, at kamrene bliver repolariseret og gør sig klar til næste slag.
Efter arbejde stiger pulsen, og tiden mellem slagene bliver kortere. Det er især pausen mellem T-takken og næste P-tak, der bliver kortere, mens QRS-komplekset ændrer sig meget lidt.
Spørgsmål til eftertanke
- Hvilken puls havde forsøgspersonen i hvile og efter arbejde?
- Hvilken del af EKG'et blev kortere, da pulsen steg?
- Hvad sker der i hjertet under QRS-komplekset?
- Hvorfor er det vigtigt, at signalet forsinkes i AV-knuden?
Til læreren
Støj fra muskler er den hyppigste fejlkilde. Forsøgspersonen skal sidde helt afslappet med armene hvilende. Typiske værdier i hvile: PR-interval 0,12-0,20 s og QRS-kompleks 0,06-0,10 s.
Understreg over for eleverne, at afvigende kurver næsten altid skyldes måletekniske forhold, og at forsøget ikke kan sige noget om sundhed. Opstår der bekymring, så henvis til egen læge.
Forsøget passer godt sammen med spirometri og blodtryksmåling i et forløb om kredsløb og respiration.
Vejledningen er udarbejdet af LabDidakt. Læreren skal altid selv vurdere sikkerheden ved forsøget i sin klasse og følge skolens retningslinjer og sikkerhedsdatabladene for de kemikalier, der bruges.
