SRP-emner i biologi og kemi
Otte emner til biologi + kemi og bioteknologi + kemi, hver med et åbent spørgsmål, forslag til forsøg og en plan B med offentlige data.
Kort fortalt
- Otte emner til biologi + kemi og bioteknologi + kemi, som alle har et spørgsmål, man kan tage fejl af.
- Alle emner kan laves med gymnasiets udstyr; dataopsamling over tid løfter især iltsvind, gæring og mælkesyregæring.
- Tre emner (gæring, mælkesyregæring og enzymer) er oplagte til forsøg, der laves før skriveperioden.
- Alle emner har en dataserie fra en myndighed eller et forskningsmiljø, der kan bruges som plan B.
Biologi og kemi er den naturlige kombination, når et projekt handler om, hvad der sker i levende systemer. Biologien stiller spørgsmålet om organismen, økosystemet eller kroppen. Kemien forklarer mekanismen og leverer den kvantitative analyse. Emnerne kan som regel også skrives med bioteknologi i stedet for biologi.
Hvert kort viser emnet, indgangsvinklen, det åbne spørgsmål, hvad der kan måles, og en plan B. Brug dem som udgangspunkt til vejledning og lav din egen problemformulering.
Om idébanken: Emnerne er inspiration fra LabDidakt. Vi er ikke gymnasielærere, og emnerne er ikke afprøvet mod alle kravene til et studieretningsprojekt eller et studieområdeprojekt. Vejlederne vurderer, om et emne kan bære, og stiller opgaveformuleringen.
Overblik
| Emne | Fag | Data |
|---|---|---|
| 1. Iltsvind i danske fjorde | biologi + kemi | Eget forsøg og offentlige data |
| 2. Enzymer i vaskemiddel ved lav temperatur | biologi/bioteknologi + kemi | Eget forsøg |
| 3. Nitrat i drikkevandet | kemi + biologi | Eget forsøg og offentlige data |
| 4. Gæring og bioethanol | bioteknologi + kemi | Eget forsøg, gerne før skriveperioden |
| 5. Mælkesyregæring i yoghurt og surkål | bioteknologi/biologi + kemi | Eget forsøg over 1-3 døgn |
| 6. Koffein og hjerterytme | biologi + kemi | Eget forsøg på dafnier og offentlige data |
| 7. Sved, salte og sportsdrikke | biologi + kemi | Eget forsøg |
| 8. Fotosyntese og lysets farve | biologi + kemi | Eget forsøg |
1. Iltsvind i danske fjorde
Iltsvind opstår, når iltforbruget ved bunden er større end tilførslen. DCE på Aarhus Universitet udgiver flere iltsvindsrapporter hvert efterår, og i >notatet for oktober-november 2025 var blandt andet Mariager Fjord og kystvandene i Aarhus Bugt-området hårdt ramt.
Det åbne spørgsmål: Hvad betyder mest for iltsvindet i et bestemt område: næringsstoftilførslen, vandtemperaturen eller vinden?
Det kan I måle: Opløst ilt i vandprøver ved forskellige temperaturer og med og uden organisk materiale, der nedbrydes. En trådløs iltsensor kan logge over flere døgn (PASCO trådløse sensorer).
Plan B: DCE’s iltsvindsrapporter og de målinger, de bygger på.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påHvor meget ilt er der i vandet? →2. Enzymer i vaskemiddel ved lav temperatur
Vaskemiddelenzymer er dansk industrihistorie. >KemiFokus beskriver, hvordan proteaser, amylaser og lipaser er blevet faste ingredienser, og at der udvikles proteaser med høj effekt ved lav temperatur. Et typisk dansk tekstilvaskemiddel indeholder ifølge >Lex omkring 0,5 % enzymer.
Det åbne spørgsmål: Kan et enzymholdigt vaskemiddel ved 20 °C fjerne lige så meget proteinsnavs som ved 40 °C, og hvor ligger enzymets optimum?
Det kan I måle: Nedbrydning af protein (fx mælkeprotein, der gør en opløsning uklar) ved forskellige temperaturer, målt som ændring i lysgennemgang over tid. Et spektrometer (PASCO PS-2600A) eller en lys- og farvesensor (PASCO PS-3248) giver kurver i stedet for enkeltaflæsninger.
Plan B: Produktdatablade fra enzymproducenter med temperaturprofiler, læst kritisk som producentoplysninger.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påKatalasens kinetik målt med tryksensor →3. Nitrat i drikkevandet
Grænseværdien for nitrat i dansk drikkevand er 50 mg pr. liter. En stor dansk undersøgelse har ifølge >Videnskab.dk fundet øget risiko for tarmkræft ved langt lavere koncentrationer, og forskerne bag anbefaler at sænke grænsen.
Det åbne spørgsmål: Er dokumentationen stærk nok til at sænke grænseværdien? Her er der plads til kildekritik: undersøgelsens design, og hvem der argumenterer for og imod.
Det kan I måle: Nitratindhold i vandprøver fra fx hanevand, en privat brønd og et vandløb med et kolorimetrisk testkit, og hvordan nitrat påvirker algevækst i et kontrolleret forsøg.
Plan B: GEUS’ grundvandsovervågning og >Aktuel Naturvidenskabs gennemgang af nitrat i grundvandet.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påKløverens kvælstoffabrik: rodknolde og nitrat i jorden →4. Gæring og bioethanol
Andengenerations bioethanol laves af restprodukter som halm i stedet for afgrøder, og Danmark har forsket i det i mange år, blandt andet i en >platform om halm og afgrøderester. Et skoleforsøg med gær kan vise, hvorfor råvaren betyder så meget.
Det åbne spørgsmål: Hvor meget ethanol kan gær lave af sukker fra forskellige kilder, og hvad koster forbehandlingen af stivelse eller cellulose i udbytte?
Det kan I måle: CO₂-udvikling og ethanol over tid ved forskellige sukkerkilder og temperaturer. En trådløs ethanolsensor (PASCO PS-4252) måler ethanoldamp over gæringsbeholderen.
Plan B: Offentligt tilgængelige rapporter fra danske demonstrationsanlæg.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påGæring af forskellige sukkerarter: ethanol og CO2 fra gær →5. Mælkesyregæring i yoghurt og surkål
Mælkesyrebakterier sænker pH, og det er den, der konserverer fødevaren. Forsøget er velegnet til at blive sat i gang før skriveperioden, fordi det kræver lang logning.
Det åbne spørgsmål: Er det temperaturen eller startkulturen, der bestemmer, hvor hurtigt pH falder, og passer forløbet med en logistisk vækstmodel?
Det kan I måle: pH hvert minut over et eller flere døgn med en trådløs pH-sensor (PASCO PS-3204), ved to eller tre temperaturer.
Plan B: Litteraturværdier for mælkesyrebakteriers vækst og forsuring.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påGærens vækstkurve målt med turbiditet →6. Koffein og hjerterytme
Fødevarestyrelsen fraråder energidrikke til børn og anbefaler, at unge højst drikker en lille dåse på 25 cl om dagen, hvis de ikke får koffein andre steder fra (>folder om energidrik).
Det åbne spørgsmål: Hvordan virker koffein i kroppen, og er anbefalingerne for unge strengere, end det biologiske grundlag tilsiger, eller ikke strenge nok?
Det kan I måle: Hjerterytmen hos dafnier (vandlopper) under mikroskop ved forskellige koffeinkoncentrationer. Forsøg på mennesker bør ikke indgå.
Plan B: DTU Fødevareinstituttets risikovurderinger og opgørelser af unges koffeinindtag.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påEKG: hjertets elektriske signal →7. Sved, salte og sportsdrikke
Ved træning taber kroppen både vand og salte. Sportsdrikke markedsføres med elektrolytter, men indholdet varierer.
Det åbne spørgsmål: Giver en sportsdrik reelt mere af det, kroppen taber, end vand med en knivspids salt?
Det kan I måle: Ledningsevne i forskellige drikke og i fortyndingsrækker af kendte salte som kalibrering, med en trådløs ledningsevnesensor. Ledningsevne skelner ikke mellem ioner, og den begrænsning er et godt diskussionspunkt.
Plan B: Deklarationer på produkterne og fysiologisk litteratur om svedtab.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påHvor salt er vandet? →8. Fotosyntese og lysets farve
Planter bruger ikke alle lysets farver lige godt. Det gør emnet relevant for både drivhuse og indendørs dyrkning med LED-lys.
Det åbne spørgsmål: Giver rødt og blåt lys mere fotosyntese pr. lysenergi end hvidt lys, når man måler på en rigtig plante?
Det kan I måle: Iltproduktion fra en vandplante under farvet lys, med lysintensiteten målt med en lys- og farvesensor (PASCO PS-3248), og klorofyllets absorptionsspektrum med et spektrometer.
Plan B: Publicerede aktionsspektre for fotosyntese.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påVandpest i farvet lys: hvilket lys bruger planten? →Find mere inspiration
- >Studiekompasset: SRP i biologi, >kemi og >bioteknologi
- >Supplerende vejledning: SRP i kemi (EMU)
- >Supplerende vejledning: SRP i bioteknologi (EMU)
Flere emner og undervisningsforløb
- >Biotech Academy: gratis forløb i bioteknologi, biologi og kemi fra DTU Bioengineering, med forsøg og et virtuelt laboratorium
- >Aktuel Naturvidenskab: artikler fra danske forskere, frit tilgængelige i arkivet, og >opgavesæt til gymnasiet
- >Videnskab.dk: guide til elever og studerende
- >Studienet: oversigt over tidligere SRP-opgaver med titel og fagkombination
- >Studiekompasset: SRP-emner i alle fag og fagkombinationer
Forsøg uden for skolen
- >DTU: SRP- og SOP-øvelser med efterfølgende hjælp til databehandling
- >SDU: SRP, SOP og SSO med naturvidenskabeligt kernefag, bl.a. inspirationsdage i biologi og bioteknologi
- >Aarhus Universitet: samarbejde med skoler og gymnasier
- >Studievalg: oversigt over universiteternes tilbud til gymnasieklasser 2026
Data og baggrund til emnerne
- >DCE: iltsvind i danske farvande
- >Aktuel Naturvidenskab: nitrat i drikkevand og grundvand
- >Fødevarestyrelsen: folder om energidrik og >DTU Fødevareinstituttet: faktaark om koffein- og energidrikkeindtag (2026)
- >KemiFokus: enzymer til vaskemidler
- >Energiforskning.dk: 2. generations bioethanol
Metode og videnskabsteori
- >KU: videnskabsteoretiske cases til gymnasiet, bl.a. om modelvalg og store datasæt
- >Fagkonsulenterne: eksperimentelt arbejde i studieretningsprojektet
Læs søjleartiklen om SRP og SOP med naturfag for rammerne og råd til elever og lærere.
Alt udstyret findes hos LabDidakt
Hvert forsøg har en vareliste med varenumre fra webshoppen. Skal I bruge en samlet pakke til hele klassen eller have hjælp til PASCO-sensorer, så kontakt os.