SRP og SOP med naturfag
Inspiration til studieretningsprojektet på STX og studieområdeprojektet på HTX, når et naturfag er med: rammerne, vejen fra emne til opgaveformulering og en idébank.
Kort fortalt
- SRP (STX) og SOP (HTX) har næsten samme rammer: 15-20 normalsider, typisk to fag, 10 skoledage og en mundtlig prøve på ca. 30 minutter.
- Et naturfag giver dig mulighed for at lave dine egne data. Det er projektets største styrke, men forsøget skal planlægges, før skriveperioden starter.
- Forsøg må gerne laves før projektperioden, ude på et universitet eller sammen med andre elever, hvis opgaveformuleringen gør rammen klar for censor.
- Du behøver ikke selv at kunne måle alt: en kritisk gennemgang af andres forsøg og data er også en eksperimentel metode.
- Idébanken giver emner pr. fagkombination med en indgangsvinkel, et spørgsmål man kan tage fejl af, og hvad der kan måles.
Om idébanken: Idébanken er et inspirationskatalog fra LabDidakt, som sælger udstyr til naturfagsundervisning. Vi er ikke gymnasielærere, og emnerne er ikke afprøvet mod alle kravene til et studieretningsprojekt eller et studieområdeprojekt. Det er altid vejlederne, der vurderer, om et emne kan bære, og som stiller opgaveformuleringen.
Siden har to spor, fordi der er to, der leder efter inspiration. Eleven skal finde et emne med et spørgsmål, der kan undersøges, og et forsøg, der kan nås. Læreren skal tage en løs idé og forme den, så problemformuleringen og opgaveformuleringen lever op til kravene, og så forsøget kan gennemføres på skolen.
- Er du elev, så læs rammerne og gå derefter til afsnittet til eleven.
- Er du lærer, så gå direkte til afsnittet til læreren.
SRP og SOP: de samme rammer med få forskelle
SRP på STX og SOP på HTX ligner hinanden i alt det, der betyder noget for et naturfagligt projekt. Begge er 15-20 normalsider à 2.400 anslag, skrives som hovedregel i to fag og forsvares ved en mundtlig prøve. De vigtigste forskelle er, hvornår på året projektet ligger, og nogle detaljer om sprog og sideopgørelse.
| SRP (STX) | SOP (HTX) | |
|---|---|---|
| Omfang | 15-20 normalsider à 2.400 anslag | 15-20 normalsider à 2.400 anslag |
| Fag | Som hovedregel to fag: mindst ét på A-niveau og mindst ét studieretningsfag. Ét fag på A-niveau alene kan godkendes af vejlederen | To af elevens fag, mindst ét på A-niveau og mindst ét studieretningsfag |
| Projektperiode | 10 skoledage (50 timer) mellem 1. marts og 15. april | 10 skoledage (50 timer), enten primo november til medio december eller primo marts til medio april |
| Vejledning | 20 af de 50 timer er tid med lærere til stede | 20 af de 50 timer går til vejledning og andet SOP-arbejde med lærere til stede |
| Sprog | Dansk, medmindre lederen godkender andet | Kun dansk |
| Mundtlig prøve | Ca. 30 minutter uden forberedelse; én samlet karakter med vægt 2 | Mundtlig eksamination på grundlag af projektet |
Kilder: >læreplanen for SRP, stx, >Vejledning til studieområdet, htx 2024 og >Studiekompassets gennemgang af SRP og >af SOP.
På HTX skal området belyses både teoretisk og empirisk, og tabeller tæller ikke med i sideantallet. For naturfagsprojekter med meget symbolsprog gælder på begge uddannelser, at beregninger kan opgøres efter det omfang, de fylder på siden, i stedet for at tælle anslag.
Rammerne kan blive ændret på sigt. Aftalen om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx) fra februar 2025 skal træde i kraft i 2030, og en ekspertgruppe skal se på, om studieretningerne kan erstattes af færre faglige indgange (>UVM, >Gymnasieskolen). Tjek altid skolens egen SRP- eller SOP-vejledning for det aktuelle år.
Til eleven: find en idé, der kan bære
Det bedste naturfaglige projekt starter med et spørgsmål, du kan tage fejl af. “Hvordan virker enzymer?” kan du kun redegøre for. “Fjerner et vaskemiddel med enzymer lige så meget proteinsnavs ved 20 °C som ved 40 °C?” kan du undersøge, og svaret er ikke givet på forhånd. Det er den slags spørgsmål, du skal lede efter i idébanken.
Vælg fag ud fra spørgsmålet
Vælg ikke bare dine to yndlingsfag. Find det spørgsmål, hvor to fag skal bruge hinanden: Naturfaget leverer typisk data, og det andet fag skal kunne gøre noget med dem, som naturfaget ikke kan alene.
| Kombination | Naturfaget leverer | Det andet fag leverer |
|---|---|---|
| Biologi + kemi | Forsøg med levende systemer og stoffer, fx enzymer, gæring, vandkemi | Mekanismen på molekyleniveau og kvantitativ analyse |
| Fysik + matematik | Måledata fra et fysisk system | Modellen: differentialligninger, regression, statistik, numeriske metoder |
| Kemi + matematik | Kinetik, ligevægte og koncentrationsmålinger | Hastighedslove, kalibreringskurver, usikkerhedsberegning |
| Biologi/bioteknologi + matematik | Vækst, smitte, enzymaktivitet | Populations- og smittemodeller, enzymkinetik |
| Naturfag + samfundsfag | Data om et konkret problem, fx drikkevand eller radon | Regulering, grænseværdier, interesser og politiske valg |
| Naturfag + historie/idéhistorie | En opdagelse eller teknologi, gerne med et genskabt forsøg | Kontekst, kildekritik og videnskabssyn |
| HTX: teknologi/teknikfag + fysik/kemi | Målinger på en prototype eller et produkt | Produktudvikling, krav og vurdering af løsninger |
På HTX indgik naturvidenskabelige fag, matematik eller idéhistorie i alle fem af de mest valgte SOP-kombinationer i 2020 og 2021, mens der på STX blev registreret over 200 forskellige fagkombinationer i tofags-SRP (>Folketinget, BUU alm. del bilag 87). Du er altså ikke låst til de klassiske par.
Det skal du vide om forsøg
- Du må gerne lave dine egne forsøg, og du må også bygge på andres. En kritisk gennemgang af en myndigheds eller et forskningsprojekts data tæller også som eksperimentel metode.
- Forsøg, der tager lang tid, eller som laves på et universitet, kan laves før skriveperioden. Spørg din vejleder i god tid.
- Du må lave forsøg sammen med klassekammerater, men I skal hver have jeres eget fokus og jeres egen opgaveformulering.
- Et lille forsøg, du når at gentage og behandle grundigt, giver mere end et stort forsøg, der ikke bliver færdigt.
- >DTU, >SDU og flere andre universiteter (>se Studievalgs oversigt) har forsøg til SRP og SOP med udstyr, de fleste skoler ikke har. Tilbuddene ændrer sig fra år til år, så tjek dem tidligt i 3.g.
Sådan går du fra emne til forslag
- 1Find det åbne spørgsmålSkriv emnet som et spørgsmål med mindst to mulige svar.
- 2Vælg det, der skal målesHvad måler du (temperatur, pH, lys, kraft, strøm), og hvad ændrer du på?
- 3Find en plan BNotér en dataserie fra fx DCE, GEUS eller NASA, som du kan bruge, hvis forsøget ikke lykkes.
- 4Prøv forsøget afEt kort prøveforsøg i ugerne før viser, om målingerne er stabile nok.
Det tager du med til vejledning
- Dit spørgsmål og to mulige svar på det
- De to fag og hvad hvert fag skal bidrage med
- Forsøget: hvad du måler, hvad du ændrer, og hvor lang tid det tager
- Det udstyr, du tror, du skal bruge
- Din plan B
Med den liste kan din vejleder hjælpe dig med at skærpe idéen i stedet for at starte forfra. Find emner i idébanken nedenfor.
Til læreren: fra elevens idé til en opgaveformulering, der holder
Eleven kommer ofte med et område, ikke et projekt: “Jeg vil skrive om energidrikke.” Som vejleder skal du finde spørgsmålet i området, sikre at begge fag får et reelt job, og at et eventuelt forsøg kan nås og bedømmes fair. Vi er ikke selv gymnasielærere, så afsnittet samler, hvad læreplanen og fagkonsulenterne skriver, og giver forslag, du kan bruge eller lade ligge.
Det skal idéen kunne bære
- Fagligt samspil. Problemstillingen skal give mulighed for samspil mellem fagene, men den behøver ikke veje lige tungt i begge.
- Nyt stof. Projektet må gerne ligge i forlængelse af undervisningen, men kan ikke begrænses til fagligt indhold, eleven allerede har haft (>læreplanen for SRP, stx).
- Flere faglige tilgange og metoder. De to fag må gerne bruge samme metode, så længe det ikke er den eneste metode i projektet (>fagkonsulenternes oplæg, 2019). Skrives projektet kun i ét fag, skal eleven stadig kombinere forskellige metoder.
- Kan nås. Opgaveformuleringen skal kunne besvares fyldestgørende inden for de 50 timer, og der skal være tid til forsøg og indsamling af materiale, ikke kun til skrivning.
- Elevens egen. Arbejder flere elever med samme forsøg, skal de have hver deres problemformulering og opgaveformulering med forskelligt fokus i databehandling og analyse.
Rammen for forsøget
Fagkonsulenternes notat om >eksperimentelt arbejde i studieretningsprojektet giver jer flere muligheder, end mange bruger:
- De 20 timers undervisningstid i projektperioden kan bruges til eksperimentelt arbejde.
- Ved feltarbejde, længerevarende forsøg eller samarbejde med en virksomhed kan de første dage af projektperioden lægges adskilt fra de sidste fem.
- Forsøg kan laves før projektperioden på en ekstern institution, en virksomhed eller som længerevarende forsøg på skolen. Så skal opgaveformuleringen gøre det klart for censor, i hvilken ramme forsøget er udført.
- Forsøg på skolen kræver af sikkerhedshensyn, at en faglærer er til stede, og skolen bør kunne yde teknisk bistand, hvis den stiller udstyr til rådighed.
- Brugen af forsøget bedømmes ud fra en realistisk vurdering af den tid, eleven har haft til at udføre og bearbejde det.
Eksempel: fra “energidrikke” til et projekt med forsøg
Eksemplet viser, hvordan en løs idé kan formes i biologi + kemi. Det er et eksempel på arbejdsgangen, ikke en opgaveformulering, der kan bruges direkte.
| Trin | Elevens udgangspunkt | Formet sammen med vejleder |
|---|---|---|
| Område | “Jeg vil skrive om energidrikke.” | Koffein i energidrikke og unges indtag |
| Det åbne spørgsmål | Ingen; eleven vil redegøre | Er Fødevarestyrelsens anbefaling til unge velbegrundet ud fra koffeins virkning? |
| Biologiens job | Uklart | Koffeins virkning på nervesystem og hjerte; eget forsøg med hjerterytme hos dafnier ved forskellige koncentrationer |
| Kemiens job | “Hvad er koffein?” | Koffeins struktur og egenskaber, koncentrationsberegninger og fortyndingsrække til forsøget |
| Plan B | Ingen | DTU Fødevareinstituttets risikovurderinger og indtagsdata |
| Tid og udstyr | Ikke overvejet | Prøveforsøg inden projektperioden; mikroskop og dafnier bestilles i god tid |
Ud fra det kan vejlederne bygge en opgaveformulering med stigende taksonomi: redegørelse for koffeins virkning og kemi, analyse af elevens egne forsøgsdata og en vurdering af anbefalingen til unge (>Fødevarestyrelsens folder om energidrik). Forsøg på mennesker indgår ikke.
Tjekliste ved vejledningen
- Spørgsmål: Har eleven et spørgsmål med mindst to mulige svar?
- Fag: Kan du pege på et afsnit, hvor begge fag arbejder på de samme data?
- Tid: Kan forsøget laves og gentages inden for de 20 timers undervisningstid, eller skal det ligge før projektperioden eller i en delt periode?
- Udstyr: Findes udstyret på skolen og virker det, eller skal det lånes, købes eller laves på et universitet?
- Sikkerhed: Kræver forsøget stoffer eller apparatur, der skal risikovurderes, og kan en faglærer være til stede?
- Flere elever: Skal flere bruge samme forsøg, og har de hver sit fokus?
- Plan B: Har eleven en dataserie at falde tilbage på?
Udstyr og kemikalier
De fleste idéer i idébanken kan laves med almindeligt laboratorieudstyr. Hvor et emne bliver stærkere med dataopsamling, nævner vi den sensor eller det apparat, der passer, typisk trådløse sensorer, der logger over lang tid eller måler forløb, eleven ikke kan følge med hånden. LabDidakt forhandler PASCO i Danmark, og links ved idéerne går til LabDidakts webshop.
Kemikalier vælges efter skolens egen kemikaliepolitik og risikovurdering. Vi foreslår kun forsøg med stoffer, der almindeligvis bruges i gymnasiets undervisning.
Til arbejdet med opgaveformuleringen findes rammerne for htx i >vejledningen til studieområdet, og fagspecifikke råd i de supplerende vejledninger til SRP med >kemi og >bioteknologi.
Idébanken og hvor du finder mere hjælp
Idébanken er delt op efter fagkombination. Hvert emne har en indgangsvinkel, et spørgsmål man kan tage fejl af, forslag til hvad der kan måles, og en datakilde, hvis forsøget ikke kan laves. Idéerne er et udgangspunkt for vejledningen: Problemformuleringen skal være din egen, og opgaveformuleringen stilles af vejlederne.
Biologi + kemi
Otte emner fra iltsvind og nitrat til gæring, enzymer og koffein.
Idébank →Fysik + matematik
Otte emner, hvor måledata udfordrer modellen: afkøling, solceller, stød og exoplaneter.
Idébank →Naturfag + andre fag
Ti emner med samfundsfag, historie, idéhistorie, dansk, psykologi, idræt og erhvervsøkonomi.
Idébank →Kommer senere: kemi + matematik, biologi + matematik, naturgeografi og HTX med teknologi og teknikfag.
Til selve skriveprocessen, opbygning og den mundtlige prøve findes gode, gratis guides andre steder:
- >Studiekompasset: SRP-guide med censorblik, >SOP på hhx og htx og >SRP-emner i alle fag
- >EMU: FAQ om studieretningsprojektet
- >Vejledning til studieområdet på htx (2024)
- >Supplerende vejledning om SRP med kemi og >med bioteknologi
- Reglerne for brug af generativ AI og andre hjælpemidler står i >ministeriets hjælpemiddeloversigt. Tjek den og skolens egne regler, før du går i gang.
Find mere inspiration
Idébanken er et udgangspunkt. Her er de steder, vi selv ville kigge efter flere emner, forsøg og data.
Emner og eksempler fra andre
- >Studiekompasset: SRP-emner i alle fag og fagkombinationer
- >Studienet: oversigt over tidligere SRP-opgaver med titel og fagkombination
- >EMU: projektforslag med fysik, kemi og matematik (ældre samling fra 2007)
- >Biotech Academy: gratis forløb i bioteknologi, biologi og kemi
- >Aktuel Naturvidenskab og >opgavesæt til gymnasiet
- >Videnskab.dk: guide til elever og studerende
Forsøg og sparring på universiteterne
- >DTU: SRP- og SOP-øvelser
- >SDU: SRP, SOP og SSO med naturvidenskabeligt kernefag og >SRP i fysik
- >Aarhus Universitet: samarbejde med skoler og gymnasier
- >Aalborg Universitet: tilbud til gymnasier
- >RUC FabLab: tilbud til gymnasieelever
- >Studievalg: samlet oversigt over tilbud til gymnasieklasser 2026
Åbne data til projekter uden eget forsøg
- >DMI: frie observationsdata
- >Energi Data Service (Energinet): elproduktion, forbrug, priser og CO₂
- >DCE: iltsvindsrapporter
- >NASA Exoplanet Archive
- >Danmarkshistorien på Lex: kilder til projekter med historie
Videnskabsteori og metode
- >KU: videnskabsteoretiske cases til gymnasiet
- >Fagkonsulenterne: eksperimentelt arbejde i studieretningsprojektet
- >EMU: supplerende vejledning om SRP i informatik, herunder eksperimentelle metoder
Kilder
Alle kilder er åbnet 29. oktober 2026.
- >Læreplan for studieretningsprojektet, stx (UVM)
- >Vejledning til studieområdet, htx 2024 (UVM)
- >Eksperimentelt arbejde i studieretningsprojektet, fagkonsulenterne, januar 2020 (EMU)
- >Studiekompasset: SRP og >SOP
- >Folketinget, BUU alm. del bilag 87 (2021): fagkombinationer i SRP og SOP
- >UVM: Aftale om ny gymnasieuddannelse (18. februar 2025)
Alt udstyret findes hos LabDidakt
Hvert forsøg har en vareliste med varenumre fra webshoppen. Skal I bruge en samlet pakke til hele klassen eller have hjælp til PASCO-sensorer, så kontakt os.