SRP-emner med naturfag og andre fag
Ti emner, hvor et naturfag kombineres med samfundsfag, historie, idéhistorie, dansk, engelsk, psykologi, idræt eller erhvervsøkonomi.
Kort fortalt
- Ti emner, hvor et naturfag kombineres med samfundsfag, historie, idéhistorie, dansk, engelsk, psykologi, idræt eller erhvervsøkonomi.
- Naturfaget leverer målinger eller data; det andet fag leverer perspektivet: regulering, historisk kontekst, argumentation eller menneskelig adfærd.
- Alle emner har et forslag til et forsøg, så den naturvidenskabelige metode bliver mere end en redegørelse.
- Flere af emnerne giver plads til kildekritik, fordi forskere, myndigheder og interesseorganisationer er uenige.
Om idébanken: Emnerne er inspiration fra LabDidakt. Vi er ikke gymnasielærere, og emnerne er ikke afprøvet mod alle kravene til et studieretningsprojekt eller et studieområdeprojekt. Vejlederne vurderer, om et emne kan bære, og stiller opgaveformuleringen.
En kombination på tværs af hovedområder kræver, at begge fag får et reelt job. Den typiske faldgrube er, at naturfaget kun bruges til en redegørelse for baggrunden, mens analysen ligger i det andet fag. Emnerne her er valgt, så naturfaget kan levere egne data eller en kritisk læsning af andres, som det andet fag derefter kan arbejde videre med.
Overblik
| Emne | Fag | Data |
|---|---|---|
| 1. Nitrat i drikkevandet: hvem bestemmer grænsen? | kemi eller biologi + samfundsfag | Eget forsøg og offentlige data |
| 2. Radon i boligen: et usynligt sundhedsproblem | fysik + samfundsfag | Eget forsøg og offentlige data |
| 3. Iltsvind og landbrugspolitik | biologi + samfundsfag | Eget forsøg og offentlige data |
| 4. Energidrikke og markedsføringen til unge | biologi eller kemi + dansk eller engelsk | Eget forsøg og tekstanalyse |
| 5. Kunstgødning og krig: Fritz Habers dobbelte arv | kemi + historie | Eget forsøg |
| 6. Lavoisier og opgøret med flogistonteorien | kemi + idéhistorie eller filosofi | Eget forsøg |
| 7. Galilei og det skrå plan | fysik + historie eller idéhistorie | Eget forsøg |
| 8. Søvn og skærmlys | fysik + psykologi | Eget forsøg |
| 9. Kroppen under træning | biologi + idræt | Eget forsøg |
| 10. Solceller på skolens tag: kan det betale sig? | fysik + erhvervsøkonomi på STX | Eget forsøg og beregning |
1. Nitrat i drikkevandet: hvem bestemmer grænsen?
Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg pr. liter. En undersøgelse fra Aarhus Universitet og GEUS med data om 2,7 millioner danskere over 34 år fandt øget risiko for tarmkræft ved koncentrationer ned til 4 mg pr. liter, men regeringen valgte dengang ikke at skærpe grænsen (>Landbrugsavisen, >Videnskab.dk).
Det åbne spørgsmål: Hvorfor følger politikerne ikke altid forskernes anbefalinger, og hvilke interesser vejer, når en grænseværdi fastsættes?
Naturfaget: Nitratmålinger i vandprøver (hanevand, privat brønd, vandløb) og en vurdering af undersøgelsens design. Samfundsfag: Interesser, beslutningsprocesser og forsigtighedsprincippet.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påKløverens kvælstoffabrik: rodknolde og nitrat i jorden →2. Radon i boligen: et usynligt sundhedsproblem
Grænseniveauet for radon i danske boliger har siden 2010 været 100 Bq/m³, og Sundhedsstyrelsen vurderer radon som medvirkende årsag til omkring 300 tilfælde af lungekræft om året (>Bolius). Ifølge Ingeniøren havde svenske huskøbere allerede i 2009 ret til at kræve en radontest, og der blev givet tilskud til radonsikring. Tjek de svenske regler, som de er i dag (>Ingeniøren).
Det åbne spørgsmål: Bør Danmark stille krav om radonmåling ved bolighandel, eller er oplysning nok?
Naturfaget: Baggrundsstråling målt i forskellige rum og radioaktivt henfald som statistisk proces (PASCO fysik). Samfundsfag: Regulering, individets ansvar over for statens, og en sammenligning med Sverige.
3. Iltsvind og landbrugspolitik
DCE på Aarhus Universitet følger iltsvindet i de indre danske farvande og udgiver rapporter flere gange om året (>DCE-notat, november 2025). Kvælstof fra landbruget er en central årsag, og derfor er iltsvind også et politisk emne.
Det åbne spørgsmål: Virker de politiske indsatser for at mindske kvælstofudledningen, og hvem skal bære omkostningen?
Naturfaget: Iltindhold i vandprøver med og uden tilsat næringsstof over flere døgn (PASCO trådløse sensorer). Samfundsfag: Landbrugets økonomi, miljøpolitik og interesseorganisationernes argumenter.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påHvor meget ilt er der i vandet? →4. Energidrikke og markedsføringen til unge
Fødevarestyrelsen fraråder energidrikke til børn og anbefaler, at unge højst drikker en lille dåse på 25 cl om dagen, hvis de ikke får koffein andre steder fra (>Fødevarestyrelsens folder). Samtidig markedsføres drikkene med sport, gaming og energi.
Det åbne spørgsmål: Hvordan overbeviser markedsføringen unge om noget, som myndighederne fraråder, og hvad viser koffeins faktiske virkning?
Naturfaget: Koffeins virkning på hjerterytmen hos dafnier ved forskellige koncentrationer. Dansk eller engelsk: Retorisk analyse af reklamer og opslag på sociale medier.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påEKG: hjertets elektriske signal →5. Kunstgødning og krig: Fritz Habers dobbelte arv
Ammoniaksyntesen gjorde kunstgødning billig og brødfødte milliarder, men den samme kemi og den samme kemiker fik også betydning for krigsførelsen under Første Verdenskrig.
Det åbne spørgsmål: Kan en opdagelse vurderes uafhængigt af, hvad den blev brugt til?
Naturfaget: Kemisk ligevægt og Le Chateliers princip, og et forsøg med kvælstofgødningens effekt på plantevækst. Historie: Kildekritisk analyse af samtidige kilder og forskningens rolle i krig.
6. Lavoisier og opgøret med flogistonteorien
I 1700-tallet blev forbrænding forklaret med et stof, flogiston, der skulle forlade det brændende materiale. Lavoisiers vejninger viste, at stoffer tager til i masse ved forbrænding.
Det åbne spørgsmål: Hvorfor holdt en forkert teori så længe, og hvad skal der til, før forskere skifter forklaring?
Naturfaget: Genskab vejningerne: forbrænd ståluld i et åbent og et lukket system, og mål masseændringen. Idéhistorie/filosofi: Videnskabsteori, fx Kuhns paradigmeskift, holdt op mod det historiske forløb.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påStearinlyset under glasset →7. Galilei og det skrå plan
Galilei undersøgte faldbevægelse ved at lade kugler rulle ned ad et skråplan, fordi frit fald var for hurtigt til datidens tidtagning.
Det åbne spørgsmål: Hvor præcist kunne Galilei egentlig måle, og hvor meget af hans resultat bygger på eksperiment frem for argumentation?
Naturfaget: Genskab forsøget med datidens metode (vandur eller rytme) og med moderne udstyr, fx PASCO Smart Cart og baner, og sammenlign usikkerhederne. Historie/idéhistorie: Opgøret med det aristoteliske verdensbillede og kirkens rolle.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påAcceleration på skråplan: Smart Cart, kurvetilpasning og Python →8. Søvn og skærmlys
Mange skærme har en nattilstand, der gør lyset mere gult. Spørgsmålet er, hvor meget spektret egentlig ændres, og om det betyder noget for søvnen.
Det åbne spørgsmål: Ændrer nattilstanden lyset nok til at gøre en forskel, eller handler unges søvn mere om vaner end om lysets farve?
Naturfaget: Mål spektret fra telefon, tablet og computer med og uden nattilstand med et spektrometer (PASCO PS-2600A). Psykologi: Døgnrytme, søvn og kognition, og en kritisk læsning af forskningen.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påPlancks konstant med lysdioder: fra tærskelspænding til fotonenergi →9. Kroppen under træning
Konditionstest og lungefunktion kan måles i klasselokalet. Idræt kan bidrage med træningsplanlægning og præstation, biologien med fysiologien bag.
Det åbne spørgsmål: Hvor meget kan lungefunktionen og pulsen ændre sig over få ugers træning, og er ændringen større end målingens usikkerhed?
Naturfaget: Lungefunktion før og efter et træningsforløb med et trådløst spirometer (PASCO PS-3234) og pulsmålinger. Forsøgspersoner deltager frivilligt, målingerne er ikke diagnostiske, og data er personoplysninger. Idræt: Træningsprincipper og planlægning af forløbet.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påPulsen før og efter løb →10. Solceller på skolens tag: kan det betale sig?
Et solcelleanlæg er både et fysisk og et økonomisk spørgsmål. Effekten afhænger af lys, vinkel og temperatur, og tilbagebetalingstiden af elpris, forbrugsmønster og investering.
Det åbne spørgsmål: Hvor lang tid går der, før et anlæg på skolens tag har tjent sig hjem, og hvor følsomt er svaret for elprisen?
Naturfaget: Strøm-spændingskarakteristik for et solcellepanel ved forskellige vinkler og temperaturer med en trådløs strøm- og spændingssensor (PASCO PS-4254). Erhvervsøkonomi/teknologi: Investeringsberegning, følsomhedsanalyse og vurdering af løsninger.
Forsøg på Experimentor, I kan bygge videre påSolcellens bedste belastning →Find mere inspiration
- >Studiekompasset: SRP-emner i alle fag og fagkombinationer
- >Supplerende vejledning: SRP i kemi (EMU)
Flere emner på tværs af fag
- >Studienet: oversigt over tidligere SRP-opgaver med titel og fagkombination
- >Videnskab.dk: guide til elever og studerende, med forskning fra både kultur, samfund, sundhed og naturvidenskab
- >Aktuel Naturvidenskab, som også dækker videnskabshistorie og videnskabsteori
Historie, idéhistorie og videnskabsteori
- >Danmarkshistorien på Lex: opslagsværk om Danmarks historie med kilder og temaer
- >KU: videnskabsteoretiske cases til gymnasiet, bl.a. om dyrs følelser, store datasæt og farlig kemi
Samfund, regulering og åbne data
- >Fødevarestyrelsen: folder om energidrik
- >Bolius: radon og helbred
- >DCE: iltsvind i danske farvande
- >Aktuel Naturvidenskab: nitrat i drikkevand og grundvand
- >Energi Data Service (Energinet): åbne data om elpriser og produktion, fx til solcelleøkonomi
- >DMI: frie observationsdata
Forsøg uden for skolen
- >DTU: SRP- og SOP-øvelser
- >SDU: SRP, SOP og SSO med naturvidenskabeligt kernefag
- >Studievalg: oversigt over universiteternes tilbud til gymnasieklasser 2026
Læs søjleartiklen om SRP og SOP med naturfag for rammerne og råd til elever og lærere.
Alt udstyret findes hos LabDidakt
Hvert forsøg har en vareliste med varenumre fra webshoppen. Skal I bruge en samlet pakke til hele klassen eller have hjælp til PASCO-sensorer, så kontakt os.